Vi bruger cookies!

dagbladetringskjern.dk bruger cookies til at give dig en god oplevelse og til at indsamle statistik, der kan være med til at forbedre brugeroplevelsen. Hvis du klikker på et link på www.dagbladetringskjern.dk, accepterer du samtidig vores cookiepolitik. Læs mere

Skjerntræner: En rigtig slutspilskamp med drama

Skjern Håndbold havde god grund til at juble efter torsdagens kamp. De fandt formen og slog Aalborg 30-29 torsdag aften. Foto: Jørgen Kirk

Skjerntræner: En rigtig slutspilskamp med drama

Modtagerens email *:
Din e-mail *:
Dit navn *:
Evt. kommentar:

*) skal udfyldes.

Skjern fandt formen efter en sløv start, og spillerne kunne gå tilfredse hjem med to point i bagagen efter en hæsblæsende kamp. Træner Ole Nørgaard var tilfreds med sit mandskab og ser frem til næste udfordring på søndag mod KIF.

Skjern: Et skridt tættere på semifinalen og et skridt tættere på en medalje om halsen. Efter tre kampe ud af seks i slutspillet er Skjern i topform og klar til at møde de næste hold.

Torsdag aften slog Skjern et ellers veloplagt Aalborg mandskab, som kom godt fra start. Aalborg styrede kampens første kvarter, men en velplaceret timeout fra Skjerntræner, Ole Nørgaard, og et målmandsskifte i første halvleg ændrede hele spillet. Skjern vandt 30-29 og styrede kampen efter pausen, hvor de på et tidspunkt var foran med fem mål.

Ole Nørgaard glædede sig over spillernes kampgejst og publikums opbakning mod de mange dommerkendelser.

- Der var mange ting, som lykkedes i dag. Det var en rigtig slutspilskamp med masser af intensitet og drama, og vi en komfortabel føring, der gjorde, at vi kunne få point med hjem, sagde Ole Nørgaard efter kampen.

Men alt var ikke helt, som det skulle være, så der er stadig meget at arbejde med frem mod næste kamp, fortalte træneren.

- Jeg synes, vi har lidt problemer med vore forsvar - særligt i første halvleg, hvor Aalborg fik mange nemme scoringer. Det får vi ændret lidt i anden halvleg samtidig med, at vi spiller et godt angrebsspil i 50 minutter af kampen, sagde Ole Nørgaard.

Tilbage på sporet

Kasper Søndergaard spillede en fremragende kamp, hvor han sammen med Markus Olsson og Bjarte Myrhol stod for 17 af Skjerns 30 mål.

- Følelsen er god, og vi er glade og tilfredse med vores spil. Resultatet er selvfølgelig vigtigt, men jeg synes, det er rart, at vi har fået vores spil tilbage på sporet. Vi fik en broget start, men fandt heldigvis tilbage, og det var skønt, sagde Kasper Søndergaard.

Søren Pedersen kom ind i målet og gjorde en stor forskel for Skjernmandskabet. Aalborg havde svært ved at få mål i kassen, og Søren Pedersen tog flere 100% chancer.

- Vi har tre gode målmanden, og hvis Tibor ikke lige har det på dagen, så står Søren eller Magnus heldigvis klar, og det betyder rigtig meget, sagde Kasper Søndergaard.

Efter torsdagens kamp ligger Skjern på andenpladsen i sin pulje. Aalborg rykker ned på en tredjeplads, og GOG er i top med tre vundne kampe ud af tre mulige. Skjerns næste modstander er KIF Kolding København, som har tabt alle deres kampe i slutspillet og dermed er ude af kampen om semifinalerne.