Vi bruger cookies!

dagbladetringskjern.dk bruger cookies til at give dig en god oplevelse og til at indsamle statistik, der kan være med til at forbedre brugeroplevelsen. Hvis du klikker på et link på www.dagbladetringskjern.dk, accepterer du samtidig vores cookiepolitik. Læs mere


Tibors sidste kamp i Skjern Bank Arena

Tibor Ivanisevic i jubel efter endnu en stor redning. Dem har han haft mange af i sine 16 måneder i Skjern Håndbold, hvor den serbiske målmand er elsket af publikum. Foto: JOHN RANDERIS/Ritzau Scanpix

Tibors sidste kamp i Skjern Bank Arena

Modtagerens email *:
Din e-mail *:
Dit navn *:
Evt. kommentar:

*) skal udfyldes.

Med uafgjort mod BSV tyder alt på, at Tibor Ivanisevic sammen med Markus Olsson, Cornelius Kragh og Mads Houmøller har spillet deres sidste hjemmekamp i Skjern Bank Arena, og det fik virkelig Tibor Ivanisevic til at sidde eftertænksom tilbage.

Skjern: Et stykke tid efter kampen mod BSV sad en noget eftertænksom Tibor Ivanisevic på tilskuerpladserne og kiggede ud i en næsten tømt Skjern Bank Arena.

For Tibor Ivanisevic vidste godt, at kampen formentlig blev hans sidste på den hjemmebane, den serbiske målmand er kommet til at holde så meget af.

- Med det her resultat tror jeg, det er sidste kamp her. Det er ikke sandsynligt, vi spiller uafgjort igen, sagde Tibor Ivanisevic.

Samme situation var tre andre spillere i. Efter denne sæson skifter Cornelius Kragh til Skanderborg, Markus Olsson flytter til Toulouse i Frankrig, og Mads Houmøller skal spille for svenske Ystad.

Tibor Ivanisevic kom så og sejrede for 16 måneder siden, da han afgjorde både semifinale og senere pokalfinale mod BSV med pragtpræstationer. Nu slutter den populære målmand med endnu en finale i en forrygende tid i Skjern Håndbold, hvor han hele tiden har været en publikumsfavorit. På det seneste er der næsten gået kult i den med utallige redninger på straffekast. Mod BSV tog han de to første, mens han pressede Jacob Lassen til at brænde det tredje straffekast.

Han har virkelig nydt opholdet i Skjern Håndbold.

- Derfor sidder jeg også med blandede følelser lige nu. Jeg prøver at nyde det til det sidste. Jeg vil gerne takke publikum for den støtte, jeg har fået hele vejen igennem. Nu håber jeg, at jeg kan gøre dem glade ved at være med til at vinde guld, fortalte Tibor Ivanisevic.

Han ved godt, at alt kan ske i den næste finalekamp.

- Men jeg håber bare så meget, at vi vinder. Jeg synes, vi har fortjent det i en fantastisk flot sæson. Jeg tror også på det. Det skal være nu, sagde Tibor Ivanisevic.

Ud over at være med til at vinde pokalfinalen sidste sæson har Tibor Ivanisevic også været med til at vinde Supercup. Nu står han for anden gang i løbet af sin korte tid i Skjern Håndbold i sin anden DM-finale. Det har været en utrolig tid med masser af store oplevelser, og Tibor Ivanisevic har for altid skrevet sig ind i Skjern-tilhængernes hjerter.

Tibors sidste kamp i Skjern Bank Arena

Modtagerens email *:
Din e-mail *:
Dit navn *:
Evt. kommentar:

*) skal udfyldes.