Vi bruger cookies!

dagbladetringskjern.dk bruger cookies til at give dig en god oplevelse og til at indsamle statistik, der kan være med til at forbedre brugeroplevelsen. Hvis du klikker på et link på www.dagbladetringskjern.dk, accepterer du samtidig vores cookiepolitik. Læs mere

19-årig truede og tilsvinede politifolk i Skjern

Arkivfoto: Palle Herløv

19-årig truede og tilsvinede politifolk i Skjern

Modtagerens email *:
Din e-mail *:
Dit navn *:
Evt. kommentar:

*) skal udfyldes.

Skjern: En 19-årig ungersvend fra Skjern-området blev lørdag morgen løsladt fra detentionen hos politiet i Holstebro, og det var ganske givet med tømmermænd. Både fysiske og moralske.

Den 19-årige blev anholdt natten til lørdag klokken 02.14 efter at have "opført sig dumt på en restauration på Møllegade" i Skjern, som politiets vagthavende formulerede det.

Den 19-årige ville ikke forlade stedet og indkasserede ved sin opførsel en sigtelse for brud på ordensbekendtgørelsen.

Men han lod det ikke blive ved det. Siddende i politibilen fremkom han med trusler mod den ene betjent og dennes familie, hvilket udløste en sigtelse for trusler mod ansat i offentligt tjeneste.

Den 19-årige fuldendte så hattricket ved at svine betjentene til med betegnelser som "skaldepander" og "fucking pansersvin", så han også scorede sig en sigtelse for fornærmelig tale.