Vi bruger cookies!

dagbladetringskjern.dk bruger cookies til at give dig en god oplevelse og til at indsamle statistik, der kan være med til at forbedre brugeroplevelsen. Hvis du klikker på et link på www.dagbladetringskjern.dk, accepterer du samtidig vores cookiepolitik. Læs mere

Politi: Musikfestival var stille og rolig


Politi: Musikfestival var stille og rolig

Modtagerens email *:
Din e-mail *:
Dit navn *:
Evt. kommentar:

*) skal udfyldes.

BORK HAVN: Fulde folk, der ikke ville høre efter, enkelte få med ulovlige stoffer i lommen og en kortvarig anholdelse.

Det er resultatet af Bork Havn Musikfestival set med politiets øjne.

- Festivalen er forløbet stille og roligt. De sager, vi har haft, har været forventet, og vi har haft et godt samarbejde med arrangørerne, siger Andreas Andersen, politiassistent ved lokalpolitiet i Ringkøbing.

Ordensmagten har løbende været til stede på festivalen, blandt andet med en narkohund. I alt har der været syv sager om folk, som har overtrådt ordensbekendtgørelsen, fordi de var for fulde eller ville slås med hinanden.

Desuden har der været seks sager med folk, som var i besiddelse af euforiserende stoffer.

En enkelt narkopåvirket ungersvend på 19 år blev anholdt natten til lørdag, da han ikke ville høre efter, da politiet bad ham forlade festpladsen. Men det var en ganske kortvarig anholdelse, da han blev løsladt straks efter, at politiet havde givet ham et lift hjem. 

Se alle billederne: Bork Havn Musikfestival 2017