Vi bruger cookies!

dagbladetringskjern.dk bruger cookies til at give dig en god oplevelse og til at indsamle statistik, der kan være med til at forbedre brugeroplevelsen. Hvis du klikker på et link på www.dagbladetringskjern.dk, accepterer du samtidig vores cookiepolitik. Læs mere

Danmark forsker for lidt i vindmøllestøj


Danmark forsker for lidt i vindmøllestøj

Modtagerens email *:
Din e-mail *:
Dit navn *:
Evt. kommentar:

*) skal udfyldes.

Overlæge Ole Carstensen ved Arbejdsmedicinsk Klinik er bekymret over den stort set ikke eksisterende forskning om vindmøllestøj og maner til forsigtighed.

RINGKØBING-SKJERN: Danmark er et foregangsland, når det gælder vindmøller. Derfor forekommer det som lidt af et paradoks, at der praktisk talt ikke bliver forsket i, hvad vindmøllestøj betyder for mennesker og deres sundhed.

Mindst to gange siden 2011 har Dansk Selskab for Arbejds- og Miljømedicin (DASAM) tilbudt forskellige ministre, at man gerne vil foretage forskning af, hvordan vindmøllestøj påvirker mennesker. Men hver gang har svaret været negativt.

- Vi har manet til besindighed i forbindelse med, at man opstiller mange store vindmøller for tæt på, hvor folk opholder sig meget, for vi kender rigtig meget til effekten af støj, fortæller Ole Carstensen, som er formand for DASAM og ledende overlæge ved Arbejds- og Miljømedicinsk Klinik i Herning.

Her ser man folk, som både er støjbelastede af vindmøller og i øvrigt påvirket af de problemer, som opstår i et lokalsamfund, når der varsles store møller, såsom konflikter og delte meninger om økonomien.

Ægtepar føler sig magtesløs i vindmøllesag

Folk bliver syge af vindmøllestøj

Ole Carstensen fortæller, at det varierer, hvor meget mennesker reagerer på støj. Støjsensitive får problemer, som giver koncentrations- og hukommelsesproblemer, som fører til problemer med det mentale velbefindende. Som igen påvirker kredsløbet negativt.

- Vi ved, at man kan blive syg af vindmøllestøj, men vi ved ikke, om folk bliver kronisk syge, eller de dør for tidligt. Og vi har ingen lig på bordet endnu. Men hvorfor har vi ikke det, spørger han retorisk og leverer selv svaret:

- Fordi der ikke er lavet undersøgelser på det, siger han og tilføjer, at vindmøllestøj trods mangelfulde data på området er konstateret anderledes end andre typer støj.

- Vi synes, at det er forkert, at vi som foregangsland, der bygger og bruger vedvarende energi, ikke er mere aktive på forskningsområdet. Når vi ikke ved, hvor syge folk kan blive, burde vi være ekstra forsigtige, siger Ole Carstensen.

Meget mere forskning

Størstedelen af den forskning i støj, som er gennemført i Danmark, er udarbejdet af teknologiske institutter, som ved en masse om støj og akustik men intet om, hvad støj gør ved mennesker.

Kræftens Bekæmpelse har som de eneste fået bevilget penge til en undersøgelse af forholdet mellem vindmøllestøj og hjertekarsygdomme. Den første publikation fra undersøgelsen bliver offentliggjort i nærmeste fremtid. Men den vil under alle omstændigheder langt fra være dækkende.

- Når resultaterne kommer, siger den eksempelvis ikke noget om effekten på kroniske sygdomme, men det er ikke ensbetydende med, at den ikke er der. For sagen er, at de mest påvirkelige flytter, når vindmøllerne kommer, forklarer han.

Ifølge Ole Carstensen skal der grundige registerundersøgelser til for at få et dækkende billede af vindmøllestøjens effekt på den menneskelige sundhed. I mellemtiden bør man bruge forsigtighedsprincippet, siger han.

- Jeg synes, det er for galt, at vi ikke venter på nogle resultater. Der er ikke meget mindretalsbeskyttelse, når der er stærke økonomiske interesser involveret, siger overlægen.