Vi bruger cookies!

dagbladetringskjern.dk bruger cookies til at give dig en god oplevelse og til at indsamle statistik, der kan være med til at forbedre brugeroplevelsen. Hvis du klikker på et link på www.dagbladetringskjern.dk, accepterer du samtidig vores cookiepolitik. Læs mere


Opposition vil styrke fødevarer i provinsen

- Det er fair nok, hvis leverandører fra udlandet kan levere råvarer bedre og billigere. Men vores egne virksomheder skal i det mindste have mulighed for at byde ind på opgaven, siger fødevareordfører Andreas Steenberg fra Radikale Venstre. Arkivfoto

Opposition vil styrke fødevarer i provinsen

Modtagerens email *:
Din e-mail *:
Dit navn *:
Evt. kommentar:

*) skal udfyldes.

Radikale, DF og Socialdemokraterne vil have Sophie Løhde til at forklare logikken bag store udbud.

Fødevarer: Socialdemokratiet, Dansk Folkeparti og De Radikale har kaldt innovationsminister Sophie Løhde (V) og erhvervsminister Brian Mikkelsen (K) i samråd om milliardudbud af kød, fisk og grønt til danske kommuners kantiner, plejehjem og andre institutioner til tre store, udenlandsk ejede leverandører.

- Det er fair nok, hvis leverandører fra udlandet kan levere råvarer bedre og billigere. Men vores egne virksomheder skal i det mindste have mulighed for at byde ind på opgaven, og det har de ikke i dag. Her er jeg fuldstændig enig med Fødevaredanmark, siger fødevareordfører Andreas Steenberg fra Radikale Venstre.

- Tosset udbud

Han tror ikke, at de store udbud nødvendigvis sikrer det offentlige mere for pengene. Med kun tre til at byde ind er konkurrencen begrænset.

- Man tror, at de store udbud gør indkøbet billigere. Jeg tror, at det er omvendt. Med flere til at byde vil vi få konkurrence, og hvis de store er billigere, så tager man dem. Det er helt tosset, at vi tilrettelægger udbuddet, så danske virksomheder ikke kan byde ind, siger Andreas Steenberg.

Han ønsker at styrke de små og mellemstore virksomheder i fødevarebranchen, hvoraf mange ligger i provinsen.

- Jeg ser et enormt potentiale for vores landdistrikter, så de igen producerer, forarbejder og sælger fødevarer. At man tager værdikæden hjem i stil med den gamle andelstanke. Men det kræver, at vi ændrer udbuddene, så ikke kun tre-fire store virksomheder kan levere. Det er ikke sikkert, at mindre virksomheder kan levere kød til alle landets kommuner, men så kan de gøre det til én, to eller institutioner som sygehuse, argumenterer Andreas Steenberg.

Dyrt at spare

Sophie Løhde og erhvervsminister Brian Mikkelsen var oprindeligt sat stævne i et samråd torsdag middag, men det blev aflyst på grund af overenskomstforhandlingerne, hvor innovationsministeren repræsenterer staten.

- Vi vil udfordre logikken og få nogle svar fra innovationsministeren. Vi skal tænke økonomi bredere. Det kan godt være dyrere at få en stor virksomhed til at levere billige gulerødder fra Holland end, hvis en dansk virksomhed leverer. Pengene ryger ud af landet, argumenterer Andreas Steenberg.

Opposition vil styrke fødevarer i provinsen

Modtagerens email *:
Din e-mail *:
Dit navn *:
Evt. kommentar:

*) skal udfyldes.