Vi bruger cookies!

dagbladetringskjern.dk bruger cookies til at give dig en god oplevelse og til at indsamle statistik, der kan være med til at forbedre brugeroplevelsen. Hvis du klikker på et link på www.dagbladetringskjern.dk, accepterer du samtidig vores cookiepolitik. Læs mere


61 butikker bakker op i den gode sags tjeneste

Hvide Sande bakker trofast op, når der år efter år bliver afholdt Lyserød Lørdag til fordel for Kræftens Bekæmpelse. Arkivfoto

61 butikker bakker op i den gode sags tjeneste

Modtagerens email *:
Din e-mail *:
Dit navn *:
Evt. kommentar:

*) skal udfyldes.

Der bliver masser af gode aktiviteter, når Hvide Sande 7. oktober tager del i Lyserød Lørdag til fordel for Kræftens Bekæmpelse.

Hvide Sande: Umiddelbart kan det virke svært at finde en fællesnævner mellem årgangswhisky og kræftsygdom. Men lørdag 7. oktober går regnestykket op i en højere enhed i Hvide Sande, hvor en bred vifte af byens borgere bakker op om det landsdækkende arrangement Lyserød Lørdag til fordel for Kræftens Bekæmpelse.

I auktionshallen kommer der i løbet af lørdagen således en særdeles smagfuld whisky under hammeren - en whisky, som i fem år har ligget og lagret i en tønde om bord på den tre-mastede skonnert Maja. Den første flaske, der er tappet, bliver solgt for højeste bud på Lyserød Lørdag, og forventningerne er høje:

- Det er på ingen måde en standardflaske. Vi har allieret os med flere, offentligt kendte personligheder, der hver især vil sætte deres eget unikke præg på den første flaske. Vores håb er, at vi kan få prisen løftet ekstra højt op, siger Vera Kristensen, formand for Kræftens Bekæmpelses lokalforening i Holmsland.

Massiv opbakning

Hvide Sande er kendt for at bakke solidt op om Lyserød Lørdag, og det gælder også i år, hvor 61 af byens forretninger er med til at løfte i flok.

Et af de sikre trækplastre på den traditionsrige dag er et motionsløb, der kun er for mænd. Med sponsorer i ryggen er deltagerne med til at hive penge i land, og det er de gode til i havnebyen. Efter 2016-udgaven af Lyserød Lørdag blev der fra Hvide Sande sendt godt 200.000 kroner til Kræftens Bekæmpelse.

Sidste år blev den lyserøde dag markeret i 170 byer, hvor der alt i alt blev indsamlet 4,1 millioner kroner.