Vi bruger cookies!

dagbladetringskjern.dk bruger cookies til at give dig en god oplevelse og til at indsamle statistik, der kan være med til at forbedre brugeroplevelsen. Hvis du klikker på et link på www.dagbladetringskjern.dk, accepterer du samtidig vores cookiepolitik. Læs mere

Beder Ombudsmanden om se på kystnære møller

Grundejerformand Thue Amstrup-Jørgensen mener, det er et brud på retssikkerheden, hvis sommerhusejerne ikke har klageret. Arkivfoto

Beder Ombudsmanden om se på kystnære møller

Modtagerens email *:
Din e-mail *:
Dit navn *:
Evt. kommentar:

*) skal udfyldes.

Sommerhusejere på Holmsland Klit vil have Folketingets Ombudsmand til at afgøre, om de har ret til at klage over de kystnære møller.

Vestkysten: Først på året modtog Energiklagenævnet 297 klager fra naboer til de kommende kystnære møller ud for Holmsland Klit, men det er usikkert, om de overhovedet er klageberettigede.

- Det er et brud på vores retssikkerhed, hvis vi ikke for lov til at klage, siger Thue Amstrup-Jørgensen, de er formand for sammenslutningen af grundejerforeninger på Holmsland Klit til DR Midt & Vest.

Ifølge Energistyrelsen er det nemlig kun energiselskabet Vattenfall, der skal opføre de kystnære vindmølleparker Vesterhav Syd og Vesterhav Nord, der har en individuel og retlig interesse i sagen, fortæller DR.

Men da naboerne har brug for en afklaring, vil de nu have Folketingets ombudsmand til at se på sagen.

Da sommerhusejerne for tre måneder siden indsendte klagerne over mølleprojektet, oplyste Energiklagenævnet, at den gennemsnitlige sagsbehandlingstid er på syv måneder. Men det er altså langt fra afgjort, om naboernes klager nogensinde bliver behandlet.

Det vil blive afgjort i løbet af to til fire uger.

297 klager: Kystmøller er blevet en folkesag