Vi bruger cookies!

dagbladetringskjern.dk bruger cookies til at give dig en god oplevelse og til at indsamle statistik, der kan være med til at forbedre brugeroplevelsen. Hvis du klikker på et link på www.dagbladetringskjern.dk, accepterer du samtidig vores cookiepolitik. Læs mere


Dansebar-ejere vil genskabe stemningen på Brændingen

De gamle lokaler i Diskotek Brændingen mangler stadig at blive gjort klar til koncerten den 7. oktober. Foto: Søren Nørgaard

Dansebar-ejere vil genskabe stemningen på Brændingen

Modtagerens email *:
Din e-mail *:
Dit navn *:
Evt. kommentar:

*) skal udfyldes.

Dansebar-ejerne Chris Risager og Mohammad Al-Wasiti vil arrangere koncerter i det gamle diskotek Brændingen.

Søndervig: Når folk taler om, hvad der kendertegner Søndervig, så falder samtalen øjeblikkeligt på Diskotek Brændingen. De historiske lokaler på Lodbergvej hidkaldte igennem flere årtier folk fra alle steder i landet, ligesom nordmænd og tyskere også lagde vejen forbi.

I 2009 valgte den daværende ejer at dreje nøglen og lukke for det ellers så berømte diskotek, og lokalerne har siden da stået tomme.

I samme bygning har "Poppen Dancebar" også sin adresse, og den er populær blandt nutidens unge. Chris Risager, der er bestyrer, og Mohammad Al-Wasiti, der er indehaver, har siden 2015 haft en succesfuld forretning tæt på Vesterhavet. Nu er de klar til at kaste sig ud i et nyt projekt.

De har nemlig reklameret med, at den populære Hip-Hop og Rap trio "Ude Af Kontrol" i starten af oktober holder en koncert i Brændingens gamle lokaler:

- I denne branche handler det om at være vågen og udvikle sig. Vi har rigtig mange kunder hos os, når vi er på vores højeste. Flere af dem har spurgt ind til Brændingens gamle bygninger, og vi har selv leget med tanken om at holde en koncert, siger Chris Risager.

Brændingen genopstod for én aften

Genskabe stemning

De gamle bygninger tillader, at 400 personer kan opholde sig i lokalet på samme tid. Tilbage i 2013 lagde Nephew vejen forbi Søndervig og tiltrak mange tusinde mennesker, hvor størstedelen dog måtte se langt efter en billet.

Selvom der for få år siden blev holdt koncert i Brændingens gamle lokaler, så kan Nephew-koncerten ikke sammenlignes med den koncert, som Chris og Mohammed vil afholde:

- Vores plan er ikke at holde én koncert, men vi vil gerne holde to-tre koncerter om året. Det kræver naturligvis, at den første bliver en succes, siger makkerparret.

Men troen på succes er heller ikke til at tage fejl af:

- Brændingen har altid haft en speciel stemning, og den vil vi forsøge at genskabe. Vi tror på det, og ellers havde vi ikke kastet os ud i det. De første tilbagemeldinger har også været positive, siger Mohammad og bliver suppleret af Chris:

- Men spørg os igen efter 7. oktober, om det blev en succes.