Vi bruger cookies!

dagbladetringskjern.dk bruger cookies til at give dig en god oplevelse og til at indsamle statistik, der kan være med til at forbedre brugeroplevelsen. Hvis du klikker på et link på www.dagbladetringskjern.dk, accepterer du samtidig vores cookiepolitik. Læs mere


Heavy metal i Helligåndskirken

Anders Birkekær og hans koncentrerede guitarister i Helligåndskirken. Foto Poul Osmundsen.

Heavy metal i Helligåndskirken

Modtagerens email *:
Din e-mail *:
Dit navn *:
Evt. kommentar:

*) skal udfyldes.

Elever fra Stadil-Vedersø Friskole indspillede komposition, der får premiere i Manøvregangen i Hvide Sande lørdag i forbindelse med Kulturby 2017-afslutning.

HVIDE SANDE: Folk, der ved et tilfælde kiggede inden for i Helligåndskirken fredag eftermiddag, har sikkert fået sig noget af en overraskelse ...

Det er ikke usædvanligt at høre orgeltoner i kirken; men heavy metal guitarer?!?

Det var ikke desto mindre, hvad man hørte - spillet af en flok elever fra Stadil-Vedersø Friskole og deres musiklærer, Anders Birkekær - der i øvrigt bor i Hvide Sande.

Igen og igen spillede Anders Birkekær og hans elever de samme enkle, iørefaldende toner, der fyldte kirken med vibrerende lyd.

Imens bevægede en høj, skægget mand sig rundt foran dem og imellem dem, og optog lyden: Komponisten og lydkunstneren Lars Greve.

Det var ham, der havde sendt Anders Birkekær og hans elever kompositionen, som de spillede. Og er man interesseret, kan man lørdag høre, hvordan den lyder - nemlig i Manøvregangen i slusen.

- Der var min mening, at jeg ville have haft guitaristerne ned i manøvregangen, og spillet kompositionen live dér; men det kunne jeg ikke få lov til, siger Lars Greve.

I stedet vil han og Anders Birkekær fra hver sin ende af Manøvregangen manipulere med den forud indspillede lyd, så den lange gang bliver "oversvømmet med lyd", som Lars Greve siger med et bredt smil.

Alt sammen som et led i Kulturby 2017-afslutningen.

- Men indspilningen er også en del af projekt Solhverv, som fotografen Fryd Frydendahl er i gang med, siger Lars Greve.

Kompositionens navn er da også Solhverv.

Heavy metal i Helligåndskirken

Modtagerens email *:
Din e-mail *:
Dit navn *:
Evt. kommentar:

*) skal udfyldes.