Vi bruger cookies!

dagbladetringskjern.dk bruger cookies til at give dig en god oplevelse og til at indsamle statistik, der kan være med til at forbedre brugeroplevelsen. Hvis du klikker på et link på www.dagbladetringskjern.dk, accepterer du samtidig vores cookiepolitik. Læs mere


Jens Frich: Vi må tage vare på vor identitet

Surf Village vil omfatte 35 boliger tæt på vandet.

Jens Frich: Vi må tage vare på vor identitet

Modtagerens email *:
Din e-mail *:
Dit navn *:
Evt. kommentar:

*) skal udfyldes.

Teknik- og miljøudvalget tager til Hvide Sande for at kigge på store ferieprojekter.

HVIDE SANDE: Planerne om Surf Village Hvide Sande - et feriecenter med 35 hytter ved siden af kabelparken - er ikke opgivet.

Det er ikke en melding, Jens Frich modtager med glæde.

Han bor på Gytjevej tæt på det planlagte center, og han var en af dem, der sidste år protesterede mod planerne, da de var i høring.

Naboerne til Surf Village opfordrede sidste år Ringkøbing-Skjern Kommune til ikke at ændre den gældende lokalplan.

De ville bevare det naturbeskyttede område til fordel for byens borgere, turister og en eventuel efterskole.

De skrev også til kommunen, at de ikke havde forståelse for, at projektet "vil plastre ca. en halv kilometer helt unik strækning langs Ringkøbing Fjord til med bebyggelse".

En strækning, hvor hele offentligheden har direkte adgang til fjorden og byens eneste offentlige strand ved fjorden, påpeger Jens Frich.

- Jeg havde håbet, projektet blev droppet. Men det virker, som om kommunen har givet projektmagerne grønt lys til at gøre, hvad de vil, siger han.

"Kommunal slendrian"

Trods kritikken, også fra blandt andet Danmarks Naturfredningsforening, vedtog byrådet sidste år, at man ville opfordre bygherren - Michael Neumann, der siden har fået andre kræfter ind i projektet - til at arbejde videre med planerne.

De blev bedt om at udarbejde en revideret projektskitse til en fornyet politisk behandling, og det er den, som nu er ved at blive forhandlet på plads.

Men set med Jens Frichs øjne er Surf Village stadig en dårlig idé.

- Det er jo ikke surfhytter, der kommer - det er sommerhuse. Og det i et område, hvor der i forvejen ligger mange ferieboliger, og der er 100 på vej i Langsand, siger han.

Jens Frich peger også på, at set med hans øjne er det betænkeligt, at man lejer et kommunalt areal ud til Surf Village.

- Man burde spørge, om andre har noget at byde ind med - for eksempel i form af et mere naturbevarende projekt, siger han.

- Det er på tide, at politikerne melder ud med, hvad de vil med turismen i Hvide Sande. Det er slendrian, at man ikke spørger befolkningen, hvad den ønsker.

Møde i Hvide Sande

- Kommunen burde have stoppet de planer for længe siden. Vi risikerer at ødelægge området og hele den autenticitet, som får turister til at komme til Hvide Sande. Nu er det ved at være nok, siger Jens Frich.

I teknik- og miljøudvalget har man forståelse for synspunktet.

- Den begejstring, der var for Surf Village, er kølnet noget siden. Vi har hørt bekymringen, og derfor tager vil til Hvide Sande næste gang, vi har udvalgsmøde, for at se på området, siger udvalgsformand Ole Kamp (V).

Ved samme lejlighed vil udvalget også kigge på Langsand ved Vand og på projektet ved Troldbjerg og slusen.

Ole Kamp lægger ikke skjul på, at udvalget er opmærksom på, at der er tale om store projekter på et forholdsvis begrænset område.

- Hvide Sande skal jo helst beholde sin identitet, siger han.