Vi bruger cookies!

dagbladetringskjern.dk bruger cookies til at give dig en god oplevelse og til at indsamle statistik, der kan være med til at forbedre brugeroplevelsen. Hvis du klikker på et link på www.dagbladetringskjern.dk, accepterer du samtidig vores cookiepolitik. Læs mere

Kasper speedsurfede med 76 kilometer i timen

Kasper Thrane havde taget turen helt fra Esbjerg for at prøve kræfter med de gode forhold for speedsurfing, som det også bliver kaldt. Han nåede en topfart på imponerende 76,29 km/t. Foto: Henrik Olesen

Kasper speedsurfede med 76 kilometer i timen

Modtagerens email *:
Din e-mail *:
Dit navn *:
Evt. kommentar:

*) skal udfyldes.

Kitesurferne var på grund af vejret afløst af windsurfere onsdag aften ved Bagges Dæmning på Holmsland.

Onsdag aften var det perfekt vejr for windsurferne, og derfor var nogle af Danmarks hurtigste mødt op ved Bagges Dæmning på Holmsland. Det er normalt et område, der er meget benyttet af kitesurfere, men denne aften var der ingen kitesurfere. Ifølge fotograf Henrik Olesen var det sikkert fordi, det blæste cirka 18 m/s vind fra nordvest. Det blæsende vejr var til gengæld perfekt for windsurferne, der fik helt fladt vand og derfor kunne sejle ekstremt stærkt.  

En af Danmarks hurtigste windsurfere - Brian Røggild, der tidligere har sat rekord med 83 km/t, var også mødt op onsdag aften, og han nåede en hastighed på over 70 km/t. Kasper Thrane havde taget turen helt fra Esbjerg for at prøve kræfter med de gode forhold for speedsurfing, som det også bliver kaldt. Han nåede en topfart på imponerende 76,29 km/t.

Han måtte dog også lige justere lidt på udstyret, inden han kunne nå den hastighed. Fordi der var ekstremt lavt ved Bagges Dæmning på Holmsland, var Kasper nødsaget til at save 10 centimeter af finnen, men resultatet taler for sig selv.

Det var fotograf Henrik Olesen, der observerede de mange windsurfere ved Bagges Dæmning.