Vi bruger cookies!

dagbladetringskjern.dk bruger cookies til at give dig en god oplevelse og til at indsamle statistik, der kan være med til at forbedre brugeroplevelsen. Hvis du klikker på et link på www.dagbladetringskjern.dk, accepterer du samtidig vores cookiepolitik. Læs mere

Medaljer til unge atleter

Hvide Sande-atleterne viser medaljehøsten frem ? bagerst Louis, Oliver, Sebastian, Anders og Mads ? forrest Ane Katrine, Signe og Nynne. Privatfoto

Medaljer til unge atleter

Modtagerens email *:
Din e-mail *:
Dit navn *:
Evt. kommentar:

*) skal udfyldes.

Hvide Sande: Otte atletikbørn fra Hvide Sande KFUM Atletik var udtaget til regionsholdet for Nordvestjylland, som dystede mod Nordjylland, Østjylland, Sydjylland og Sønderjylland.

Det foregik i Randers, og 12-13 årsdrengeholdet fik sølvmedaljer. Her deltog Sebastian Brogård, som scorede gode point til holdet med en andenplads i højde i ny personlig rekord 1,47 meter og en andenplads i diskoskast med 23,69 meter. Han satte også personlig rekord i kuglestød med 8,90 meter. 

10-11 år piger med tre Hvide Sandebørn på holdet fik også sølv. Her blev Signe Frederiksen nr. to i 60 meter hæk i en personlig rekord på 11,58 sek. Hun sprang desuden 3,87 meter i længdespring, som rakte til en tredieplads. Nynne Degn blev nr. fem i hæk med 13,13 sek., og Ane Katrine B. Madsen blev nr. seks i 13,58 sek.

Drenge 10-11 år fik bronze, og her var der fire Hvide Sandedrenge på holdet. Louis Just satte ny personlig rekord i boldkast med 33,67 meter, og i 60 meter hæk satte Oliver Emborg personlig rekord med 13,63 sek., og Mads Mose satte personlig rekord med 14,92 sek. Anders Vejlgaard deltog i højde og var med på stafetholdet.