Vi bruger cookies!

dagbladetringskjern.dk bruger cookies til at give dig en god oplevelse og til at indsamle statistik, der kan være med til at forbedre brugeroplevelsen. Hvis du klikker på et link på www.dagbladetringskjern.dk, accepterer du samtidig vores cookiepolitik. Læs mere

Midsommerfest på Anker Fjord

Willy Egmose på flygel og Jeppe Schmidt Olsen på kontrabas underholdt med stemningsfulde jazzmelodier. Pressebillede

Midsommerfest på Anker Fjord

Modtagerens email *:
Din e-mail *:
Dit navn *:
Evt. kommentar:

*) skal udfyldes.

Støtteforeningen for Anker Fjord Hospice har holdt den årlige midsommerfest på hospice for patienter, pårørende og venner af huset.

HVIDE SANDE:  Godt 100 sluttede op om den hyggelige midsommerfest på Anker Fjord Hospice med god mad, fællessang, underholdning og lotteri med donerede gaver fra handlende i Hvide Sande, Ringkøbing og Søndervig - alt under hyggelige rammer.

Støtteforeningens bestyrelse fik god hjælp af frivillige medarbejdere ved Anker Fjord ved midsommerfesten, ligesom de lokale handlende i Hvide Sande bakkede op festen.

Willy Egmose på flygel og Jeppe Schmidt Olsen på kontrabas underholdt med stemningsfulde jazzmelodier.

Aftenen sluttede med midsommersange på terrassen - i den lune aften - mens der var tændt op i fire bålskåle. Den tidligere pedel ved Anker Fjord Hospice, Christian Hjort, spillede smukt på trompet til de valgte midsommersange.

Støtteforeningen, de frivillige og de lokale handlende havde lagt alle kræfter i at gøre det til en særlig aften for patienter og pårørende samt venner af huset.

SPAR i Hvide Sande havde i øvrigt doneret et rundt pengebeløb til Støtteforeningen forud for Midsommerfesten.

/EXP