Vi bruger cookies!

dagbladetringskjern.dk bruger cookies til at give dig en god oplevelse og til at indsamle statistik, der kan være med til at forbedre brugeroplevelsen. Hvis du klikker på et link på www.dagbladetringskjern.dk, accepterer du samtidig vores cookiepolitik. Læs mere

Rekorder og medaljer til Hvide Sande

Sebastian, Peter og Silas viser den samlede medaljehøst. Pressebillede.

Rekorder og medaljer til Hvide Sande

Modtagerens email *:
Din e-mail *:
Dit navn *:
Evt. kommentar:

*) skal udfyldes.

HVIDE SANDE: Der var medaljer at hente, da Hvide Sande KFUMs Atletikafdeling havde tre deltagere med ved de vestdanske mesterskaber i Skive.

Deltagerne kom nemlig hjem med ikke færre end seks medaljer. Dertil skal lægges otte personlige rekorder. Sebastian Brogaard stillede op i 13 års klassen, hvor han vandt guld i højdespring med 1,43 m. og i diskoskast med 24,44 m. Desuden satte han personlig rekord i kuglestød med 8,57 m. og i længdespring med 4,49 m. Det blev også til en personlig rekord i 80 m. med 12,23 sekunder.

I 14-15 års klassen kæmpede Silas Brogaard sig til tre medaljer. Han fik guld i trespring med 9,90 m., men han var nok mest glad for sin bronzemedalje i 800 m., som er hans favoritdisciplin. Her satte han personlig rekord med fire sek - fra 2.20.51 til tiden 1.16,75.

Også i 100 m. hæk blev det til bronze med tiden 16,93 sek. I samme aldersgruppe fik Per Brølling sølvmedalje i hammerkast med 29,44 m. ikke langt fra hans personlige rekord. Desuden satte han personlig rekord med tiden 47,81 sek. i 300 m. hæk. Næste stævne er DGIs vestjyllandsmesterskaber i Ringkøbing onsdag 14. juni, hvor atletikafdelingen har 20 børn med i alderen 6 til 15 år.

/EXP