Vi bruger cookies!

dagbladetringskjern.dk bruger cookies til at give dig en god oplevelse og til at indsamle statistik, der kan være med til at forbedre brugeroplevelsen. Hvis du klikker på et link på www.dagbladetringskjern.dk, accepterer du samtidig vores cookiepolitik. Læs mere

Venstre-formand: - Det er ikke topstyring

Lotte Højmark Tang, formand for Venstre i Varde Kommune, mener ikke, det er topstyring at tjekke kandidaters debatindlæg. Arkivfoto

Venstre-formand: - Det er ikke topstyring

Modtagerens email *:
Din e-mail *:
Dit navn *:
Evt. kommentar:

*) skal udfyldes.

Venstre-formand: - Det er ikke topstyringLotte Højmark Tang, formand for Venstre i Varde Kommune, står ved, at alle Venstrekandidater skulle cleare indlæg i skoledebatten. Men i hendes øjne er der ikke tale om topstyring.

Varde: Formanden for Venstre i Varde Kommune, Lotte Højmark Tang, synes ikke, det er topstyring, at hun og den øvrige partiledelse har skullet godkende debatindlæg fra blandt andre Tom Arnt Thorup.

- Det er en aftale, vi indgik i forbindelse med skoledebatten. Det er en udfordring, når du har en gruppe på 15 i byrådet, der har hver sin holdning. Det har de jo ret til, men det er vigtigt som parti ikke at forplumre debatten, siger hun og fortsætter:

- Så vidt jeg er orienteret, gjaldt det hele byrådsgruppen, for at sikre, at vi ikke går ud med politiske statements i den her debat.

Gjaldt reglen om, at I skulle cleare indlæg for alle medlemmer af Venstre?

- Nej, men på det tidspunkt havde Tom Arnt Thorup jo præsenteret sig som Venstre-kandidat. Når han ligesom havde været ude med den udmelding, så bliver det jo knyttet op på Venstre som parti.

- Når man udtaler sig på partiets vegne, må man være klar over, at der skal være en linje, og han havde meldt ud, at han var byrådskandidat for Venstre.

Venstres top skal godkende Venstre-kandidaters indlæg i skoledebatten
Byrådspartier kan ikke genkende fremgangsmåde
Hos Det Konservative Folkeparti er der ikke regler omkring, at læserbreve skal omkring ledelsen, inden de offentliggøres. Det fortæller Heidi Bundgaard, der er formand for partiets vælgerforening i Varde.- Jeg har et rigtig fint samarbejde med både Erhardt og Niels og er helt tryg ved, at det, de skriver, kan vi stå inde for i partiet. Det er ikke noget, jeg behøver at cleare.

Hos Radikale Venstre i Varde byråd har man heller ikke nogen retningslinjer om, at læserbreve skal cleares af ledelsen inden offentliggørelse, lyder det fra byrådsmedlem Holger Grumme Nielsen. Der har været fokus på at have enighed mellem byrådsmedlemmet og kandidater.

Formand Torbjørn Fristed fra Dansk Folkepartis lokalforening i Varde kan heller ikke genkende fremgangsmåden. Der er dog også her et ønske om enighed omkring politikken i partiet.

- Vi har en aftale om, at hvis man har lidt "kant", så vender man det lige, men der er ikke noget, der skal cleares eller godkendes, siger formanden, der definerer "kant" som noget, der går mod partiets overordnede linje.

 

Repræsenterer partiet - ikke sig selv

Så han skulle underkaste sig?

- Ah, underkaste! Men dermed var det jo et parti, han repræsenterer, og ikke sig selv.

Så det er helt naturligt, at byrådskandidater skal have debatindlæg clearet?

- Nej, det er forkert formuleret. Men vi har jo en fælles politik, og det er klart, at hvis man har en holdning, der går imod, så snakker vi lige om det, inden vi melder det ud. Det er jo ikke sådan, at man ikke må. Men det er helt naturligt at snakke om det først. I den her sammenhæng var det vigtigt, at der var en proces i gang. Almindeligvis er det jo ikke sådan, at der er mundkurv på nogen. Det kan du jo også se.

Det kan jeg da ikke se. Jeg vidste ikke, I havde den regel i forbindelse med skolestrukturen?

- Nej, men jeg tænker, at der er jo ikke heller ikke nogen af de andre partier, der har meldt forskellige holdninger ud. Af samme respekt for borgerne. Fordi det er vigtigt at sige, at vi ikke har besluttet noget. Jeg kan jo se af debatten, at folk tror, vi har besluttet noget, men det har vi ikke.

- Det var derfor, vi gjorde det. Af respekt for borgerne, og også fordi skolehøringerne ikke var en del af en valgkamp, men skulle være en god og sober proces, hvor vi gerne vil høre, hvad borgerne siger. Det var det, det handlede om. Ikke om hvad Tom Arnt har af holdninger.

Ingen topstyring i Venstre

Men gjaldt reglen om gennemlæsning andre end Tom Arnt Thorup?

- På det tidspunkt var der ikke andre end Tom, der havde meldt ud så markant, at de ville stille op for Venstre. Men reglen gælder for alle, der repræsenterer Venstre. Fordi befolkningen tror, at vi har besluttet tingene på forhånd, og det er så ærgerligt.

Så måske har noget slået fejl omkring den topstyring?

- Der er ikke topstyring i Venstre.

Det er ikke topstyring at cleare debatindlæg?

- Nej, det her var ikke topstyring.

Men uanset, noget har vel slået fejl. Du sagde selv, at befolkningen alligevel tror, I har besluttet jer?

- Ja, men det har ikke noget med den her proces at gøre. Det har noget med den generelle politikerlede at gøre. Det er jo rigtig ærgerligt. Det er en generel samfundsudfordring, vi har.

 

 

 

 

Baglandet skal være med

Topstyring kan vel give politikerlede?

- Det kan det da sagtens. Det kommer an på, hvordan du vælger at fortælle den her historie. Hvis du vælger at gå ud og fortælle, at i Venstre er alting topstyret, fordi Tom Arnt har fået at vide, at han i en proces skal cleare. Det kommer an på, hvilke ord man vælger at bruge.

Hvad vælger du?

- Det her handler om at være enig med det bagland, man repræsenterer. Det handler helt afgørende om, at når man går ud, så har man sit bagland med sig.

Så kan man jo ikke mene noget?

- Det handler ikke om, at vi vil styre, hvad de skal mene. Det handler om, at det er vigtigt, at der ikke kommer alle mulige holdninger ud, for vi skal have ørerne åbne og høre, siger Lotte Højmark Tang.