Vi bruger cookies!

dagbladetringskjern.dk bruger cookies til at give dig en god oplevelse og til at indsamle statistik, der kan være med til at forbedre brugeroplevelsen. Hvis du klikker på et link på www.dagbladetringskjern.dk, accepterer du samtidig vores cookiepolitik. Læs mere

Verdens bedste surfere kommer til Hvide Sande

Verdens bedste windsurfere vender tilbage til Hvide Sande. Foto: Arkiv/ Carter/pwaworldtour.com

Verdens bedste surfere kommer til Hvide Sande

Modtagerens email *:
Din e-mail *:
Dit navn *:
Evt. kommentar:

*) skal udfyldes.

Den absolutte verdenselite er med, når PWA World Cup rammer Hvide Sande i weekenden.

Hvide Sande: "Sikke et sted det her er." Sådan indleder en begejstret Ben Proffitt fra Windsurf.tv sit sammendrag, da han i 2016 skal gøre status over den første PWA World Cup nogensinde i Hvide Sande.

Det var kommentatoren ikke ene om at synes. Efter bare et år er verdens bedste windsurfere igen klar til at gæste Hvide Sande, når konkurrencerne vender tilbage i den kommende weekend fra 9. til 14. september.

Ifølge formanden for Hvide Sande Surfklub og Waterz, Katrine Frandsen, kan man glæde sig til windsurfingens Formel 1.

- Der bliver sejlet stærkt, og deltagerne kommer fra hele verden. Man dyster i World Cup-konkurrencer i hele verden, og den bedst placerede herefter vinder samlet, siger Katrine Frandsen.

Hemmelig ildsjæl hædres ved Waterz-festival
PWA World Cup
Sådan sejles der i Hvide Sande:Windsurferne inddeles i heats med otte startende i hver, der dyster med hinanden. Efter hvert heat går nogle videre, mens andre må forlade konkurrencen. Der dystes, indtil feltet er nede på otte finaledeltagere.

Dage: 9. til 14. september.

Danske talenter op mod verdens bedste

Waterz, der er institutionen bag det store event, har fået fire wildcards tildelt. Dem har man valgt at give til udvalgte danske riders. Unge og håbefulde:

- Der er en ret stor gruppe af danske riders, der har potentiale internationalt. Her giver vi dem chancen, fortæller formanden.

Katrine Frandsen tror på god figur fra danskerne, men trods det skal man ikke regne med danske podieplaceringer blandt de 90 startende:

- Det bliver nok ikke i år, men der er potentiale til fremtiden. Dog har vi Sebastian Kornum, der blev syv'er senest, lyder det.

Begyndelsen på en stor fest

I Hvide Sande havde man sidste år stor succes med PWA World Cup. I år skal billedet gerne blive det samme, og arrangørerne håber på opbakning inde fra land i weekenden:

- Hvor mange, der dukker op, afhænger nok meget af vejret. Vi har dog lagt yderligere på i år hvad angår det setup, vi har på land og det, vi kan tilbyde publikum, fortælle Katrine Frandsen.

PWA World Cup efterfølges af Skandinaviens største vandsportsfestival for alle i Hvide Sande. Her er der masser af underholdning og konkurrencer, og håbet er, at World Cuppen kan motivere mange til at være med:

- At verdens bedste dyster inden kan være med til at skabe en ekstra interesse, slutter Katrine Frandsen.