Vi bruger cookies!

dagbladetringskjern.dk bruger cookies til at give dig en god oplevelse og til at indsamle statistik, der kan være med til at forbedre brugeroplevelsen. Hvis du klikker på et link på www.dagbladetringskjern.dk, accepterer du samtidig vores cookiepolitik. Læs mere

Flere lægepraksisser afviser nye patienter


Flere lægepraksisser afviser nye patienter

Modtagerens email *:
Din e-mail *:
Dit navn *:
Evt. kommentar:

*) skal udfyldes.

Lægeforenings analyse viser, at to ud af tre lægepraksisser afviser nye patienter.

Der er sket en markant stigning i andelen af lægepraksisser, der afviser nye patienter, viser en analyse fra Praktiserende Lægers Organisation (PLO). Det skriver Jyllands-Posten tirsdag.

I 2014 svarede 38 procent, at de afviste nye patienter. I den friske analyse er det 67 procent.

Samtidig stiger antallet af midlertidige regions- og udbudsklinikken, der skal fungere som en slags alternativ for lægepraksisser. I 2014 var der seks. Nu er der 59 på landsplan.

Belastningen fordeler sig ikke jævnt over landet. Eksempelvis er der fire kommuner, hvor alle lægepraksisser siger nej til nye patienter.

I lang række kommuner, hvor det er tilfældet for mindst 80 procent af lægepraksisserne. Det gør sig blandt andet særligt gældende i hovedstaden og lige vest for samt i Nordjylland og på Sydsjælland.

Danske Patienter kalder tendensen et "systemisk nedbrud".

- Vi har baseret hele systemet på, at ikke-akutte patienter har den første kontakt med egen praktiserende læge, som så visiterer videre. Det er godt system, når det fungerer, siger formand Camilla Hersom.

- Men når så mange praksisklinikker nu lukker for tilgang, og folk oplever, at det bliver næsten umuligt at få en praktiserende læge, så fungerer systemet ikke mere.