Vi bruger cookies!

dagbladetringskjern.dk bruger cookies til at give dig en god oplevelse og til at indsamle statistik, der kan være med til at forbedre brugeroplevelsen. Hvis du klikker på et link på www.dagbladetringskjern.dk, accepterer du samtidig vores cookiepolitik. Læs mere


Fra 17 til fire folkeskoler

Avisen Danmark varmer op til kommunalvalget i november ved at sammenligne kommunerne på en række områder. I dag zoomer vi ind på folkeskolerne og ser på, hvordan de forskellige kommuner har valgt at prioritere. På kortet her kan du blive klogere på, hvor mange folkeskoler der er blevet lukket eller lagt sammen med andre siden 2010 i din kommune. Kilder: Danmarks Statistik og en spørgeskemaundersøgelse i kommunerne

Fra 17 til fire folkeskoler

Modtagerens email *:
Din e-mail *:
Dit navn *:
Evt. kommentar:

*) skal udfyldes.

Kommunekassens beholdning var langt fra bugnende og skolesystemet ineffektivt, lød det i 2011 fra et konsulentfirma. Det fik byrådet i Fredericia Kommune til at nedlægge alle byens folkeskoler og i stedet åbne fire nye store fællesskoler.

Fredericia: Da Jesper Hviids ældste datter gik i 5. klasse, blev hendes folkeskole, Erritsø Centralskole, nedlagt sammen med alle de øvrige folkeskoler i Fredericia-forstaden Erritsø.

Af de tre skolers aske opstod Erritsø Fællesskole - én stor skole, som skulle rumme alle de tidligere elever fra de tre skoler i Erritsø. Ganske vist fortsat på tre forskellige adresser, men med en helt ny struktur, som betød, at hele klasser fremover skulle gå i skole et andet sted.

- Mine døtre fik lov at fortsætte på den skole, de var startet på, og det var vi glade for. Min yngste gik i en af de mindre klasser, så det betød noget at bo tæt på den skoleafdeling, hun skulle gå i, husker Jesper Hviid.

Det var byrådets beslutning, at skoler i hele Fredericia Kommune skulle lægges sammen til nye store distriktsskoler. Kommunekassen manglede penge, og et konsulentfirma havde undersøgt sagen og fundet, at man i kommunen brugte for mange penge på klasser, der ikke var fyldt op. Man valgte derfor at viske tavlen ren og tænke nyt.

- Vi kunne enten vælge at fortsætte, som vi gjorde og så gradvist blive fattigere og save den gren over, vi sad på - eller vælge at tænke nye tanker. Politikerne valgte det sidste, husker børn- og ungechef i Fredericia Kommune, Claus Bülow.

- De nåede frem til, at projektet skulle involvere hele byen. Det betød, at alle skoler måtte nedlægges, og så skulle vi lave et helt nyt skolevæsen i Fredericia, fortæller han.

- Det var en ret modig plan, tilføjer skoleleder i kommunen, Anders Axø, der i dag leder Erritsø Fællesskole.

Se kortet: Så mange skoler har din kommune lukket

Vi satser på distriktsskoler

Den 1. august 2013 blev planen ført ud i livet. De 17 daværende folkeskoler i Fredericia Kommune blev til fire. Byrådet havde besluttet, at man i kommunen fremover ville satse på distriktsskoler. Altså store skoler, der dækker et større distrikt og fordeler klassetrinnene over flere adresser. Fælles for de fire nye distriktsskoler er, at alle de store børn fra 7. til 9. klasse er samlet på én adresse, mens de mindste klasser går på andre separate adresser. 

- Strukturen giver en større bæredygtighed både økonomisk og pædagogisk, forklarer Claus Bülow.

Fra byrådet traf beslutningen, og til den blev ført ud i livet, gik der halvandet år. Det var en proces, som var meget omfavnende for alle interessenter, lyder det både fra skolechefen, skoleleder Anders Axø og forælder Jesper Hviid. Og nok også årsagen til, at kommunen ikke druknede i protester og demonstrationer fra lærere og forældre.

- Det var selvfølgelig ikke alle, der var tilfredse, men alle blev hørt, og det var en meget grundig proces, husker Jesper Hviid, der er far til to piger, som på det tidspunkt gik på skolen på Krogsager.

Underviser flere steder

På Erritsø Fællesskole går der nu ca. 1200 elever fordelt på tre afdelinger. Tysklærer Marianne Hvidkær Nielsen underviser på to af dem.

De fleste dage arbejder hun på afdelingen på Krogsagervej, men hver onsdag morgen parkerer hun sin bil foran skoleafdelingen i Højmosen. Den ligger i det yderste Erritsø - her ligger en del virksomheder, og der er længere mellem bygningerne op mod motorvejen og Lillebæltsbroen.

Ved middagstid har hun bøjet de sidste tyske verber i Højmosen for i dag, og i frokostpausen starter hun bilen og kører den to en halv kilometer lange vej op til skoleafdelingen på Krogsagervej for at fortsætte undervisningen der.

- Jeg er glad for det og kan godt lide at være flere steder, siger Marianne Hvidkær Nielsen.

Prisen er høje klassekvotienter

Helt overordnet er omstruktureringen af skolesystemet i Fredericia Kommune gået fredeligt for sig, lyder det fra flere parter. Om det har været en succes, er det for tidligt endegyldigt at gøre sig til dommer over, men det har i hvert fald forbedret økonomien på folkeskoleområdet.

- Den nye skolestruktur har betydet, at vi kan køre skolerne på en lav ressourcetildeling. Det er stadig et grundvilkår, at vi har presset økonomi i kommunen. De seneste år har vi fået tilført flere ressourcer til skoleområdet, og det håber jeg, vi også vil få på længere sigt, siger Claus Bülow.

- Jeg synes, vi anvender ressourcerne bedre nu, end vi gjorde i gamle dage, fortsætter han.

- Prisen vi betaler, er en højere klassekvotient.

Fredericia Kommune har i år en af landets højeste klassekvotienter. Gennemsnitligt er der i hver klasse 24,8 børn. Og netop de mange elever pr. klasse er da også dét ømme punkt, forælder Jesper Hviid planter sin finger på, når han skal evaluere kommunens nye skolestruktur.

- Der er kommet større klasser og det kan vi godt mærke, siger han.

- Det er vi noget utilfredse med, for det giver sig selv, at med flere børn i klassen bliver der mindre tid til den enkelte, og eventuelle problemer hos børnene bliver overset.