Vi bruger cookies!

dagbladetringskjern.dk bruger cookies til at give dig en god oplevelse og til at indsamle statistik, der kan være med til at forbedre brugeroplevelsen. Hvis du klikker på et link på www.dagbladetringskjern.dk, accepterer du samtidig vores cookiepolitik. Læs mere

LA - dem de andre hellere vil drille end lege med

Avisen Danmarks politiske redaktør Elisabet Svane.

LA - dem de andre hellere vil drille end lege med

Modtagerens email *:
Din e-mail *:
Dit navn *:
Evt. kommentar:

*) skal udfyldes.

Få partier har sat deres egen eksistens så meget på spil som Liberal Alliance. Træet og topskatten står klart i de flestes erindring, men også kommunalpolitisk har det lille liberale parti sat sig selv stolen for døren.

Det var tilbage i 2009, da LA i egen historieskrivning havde 0,0 procent i meningsmålingerne. I gennemsnit, som de næsten siger i munden på hinanden, når de skal mindes dengang.

Den valgaften i november 2009 erklærede Anders Samuelsen, at hvis han ikke fik over to procent af stemmerne hjemme i Horsens, hvor han var opstillet til byrådet, ville han gå af som formand. Han fik 3,7 og en plads i byrådet, som i den brede offentlighed mest blev kendt for, at han ikke var der, fordi partiet fik luft på landsplan.

I dag sidder LA som bekendt i regering, og helt nøgternt betragtet er det ikke gået dem så ilde, som de selv frygtede og andre håbede. Men tendensen er for nedadgående i de vægtede meningsmålinger på Altinget.dk, hvor vælgertilslutningen for november er 5,6 procent. De fik 7,5 ved valget i 2015 og faldt i løbet af sommeren 2016 i takt med, at partiformand Anders Samuelsen kravlede højere og højere op i topskattetræet. Så faldet var startet, før de gik i regering - og kurven er ikke vendt siden.

Vælgerne siver, men de flygter ikke, og det betyder, at LA i dag er et etableret parti med kernevælgere, der holder fast i partiet. Det er værdifuldt.

Og værdifuldt i en tid, hvor LA har slugt liberale kameler for ministerbilerne. Samtidig med, at de ikke får hyldest for de sejre, de trods alt har. Det var ikke LA, der fik ros for at sænke broprisen på Storebælt, og det var ikke LA, der fik ros for at have sænket bilafgifterne igen. De skal selv påpege sejrene. Andre gør det ikke.

Sådan er det at være regeringsparti og i særdeleshed et regeringsparti, der igen og igen stod fast på, at de var klar til at vælte den daværende smalle V-regering, hvis topskatten ikke blev lettet. Hvad den som bekendt ikke blev.

Det er LA's udfordring lige nu. De klare budskaber er afløst af politisk pragmatisme, som giver indflydelse, bare ikke den slags indflydelse, man normalt har forbundet med LA.

En anden udfordring for LA er, at den værdipolitiske bane, hvor partiet ellers ville kunne løfte den liberale fane, er en meget smal bane at spille på. Dels spiller dele af Venstre på den i forvejen, f.eks. i diskussionen om et burka-forbud, som LA var lodret imod, men endte med at acceptere i formen maskeringsforbud. Dels skal et parti som DF have sig betalt for at støtte regeringen, og en del af den betaling falder på den værdipolitiske bane.

Og det sidste, DF kunne tænke sig, var at hjælpe LA. Sådan er de kort bare ikke blandet.

På tirsdag møder Mette Frederiksen vælgerne for første gang som partiformand
LA i dag er et etableret parti med kernevælgere, der holder fast i partiet. Det er værdifuldt i en tid, hvor partiet har måttet sluge liberale kameler for ministerbilerne.
 
Partileder-tjek
KV17 - Elisabet Svane tager temperaturen på de politiske partier før kommunalvalget 21. november.