Vi bruger cookies!

dagbladetringskjern.dk bruger cookies til at give dig en god oplevelse og til at indsamle statistik, der kan være med til at forbedre brugeroplevelsen. Hvis du klikker på et link på www.dagbladetringskjern.dk, accepterer du samtidig vores cookiepolitik. Læs mere


Sådan blev kulturministeren klogere på fremtidens medier

Kulturminister Mette Bock har bedt danskerne om at inspirere politikerne og komme med input, inden regeringen skal komme med et udspil, der skal blive til et nyt medieforlig i 2018. Foto: Mads Claus Rasmussen/Scanpix

Sådan blev kulturministeren klogere på fremtidens medier

Modtagerens email *:
Din e-mail *:
Dit navn *:
Evt. kommentar:

*) skal udfyldes.

Kulturminister Mette Bock (LA) har hørt borgerne, inden hun skal lave ny mediepolitik. Læs her, hvad hun fandt ud af, da hun spurgte danskerne om deres mening.

Borgerhøring: Mette Bock har haft antennerne ude. Borgerne er blevet hørt i en kampagne, der har kørt på sociale medier, hjemmesiden antennerneude.dk og i fysiske møder med syv generation rundt omkring i landet. Her har de leveret inspiration til kulturministeren fra Liberal Alliance, inden hun i starten af næste år vil komme med et bud på en ny mediepolitik, som efterfølgende skal forhandles med Folketingets partier.

Her skal der lægges nye rammer for finansieringen af DR, TV 2's regioner og mediestøtten. Men inden kampen om pengene går i gang, har Mette Bock villet høre borgerne, hvad de egentlig forventer af danske medier, og hvordan de bruger dem. Til borgermøderne, på sociale medier og på hjemmesiden har hun fået 4490 bidrag. Her er, hvad hun fandt ud af.

Her er danskernes konkrete ønsker til medierne
- De nypensionerede er i høj grad også på de digitale platforme.
Mette Bock (LA), kulturminister

Der er en kløft mellem generationerne - men den er bevidst

Keld Reinicke har været med til at starte DR2, TV 2 Zulu og TV 2 Charlie og har været programdirektør på TV 2. Han er nu selvstændig mediekonsulent og har hjulpet kulturministeriet i den del af borgerhøringen, hvor ministeren har mødt danskere rundt omkring i hele landet.

- Jeg havde naturligvis forventet, at vi ville opleve en kløft mellem generationerne, hvordan unge og gamle bruger medierne, men en ting kom virkelig bag på mig: Kløften er bevidst. Jeg tænkte, at de gamle bare skulle lære, hvordan de bruger nye medier, og så ville man kunne indskrænke kløften. Det vidste sig at være helt forkert. De kender udmærket de digitale medier og ved, at man kan se programmer på dr.dk f.eks. Men de vælger det fra. De kan bare bedre lide at høre radio og se tv på den gammeldags facon. De gider simpelthen ikke det nye, selv om de sagtens ville kunne, siger Keld Reinicke.

Og så er kløften heller ikke så bred, som man kunne tro.

- De nypensionerede er i høj grad også på de digitale platforme, siger Mette Bock.

- Jeg lavede blandt andet et interview med 60-årige Rie Dickmann fra Aalborg. Da jeg spurgte hende om, hvilket medie hun ville vælge, hvis hun kun måtte bruge et, sagde hun Facebook, fordi her finder hun nærhed, siger Keld Reinicke.

- Det var vigtigt for hende, fordi hun er foreningsmenneske, og på Facebook kan hun møde dem, hun er i forening med, siger Mette Bock.

Det lokale har betydning - også for unge

- En af de vigtige ting, jeg har lært i denne proces, er, at det lokale og det regionale har betydning for folk - også for de yngre, der vil vide noget om, hvordan livet leves der, hvor de bor, siger Mette Bock.

Som 60-årige Rie Dickmann, der fandt nærhed på Facebook og forbindelse til sit foreningsliv, var den 25-årige frisørelev Karen Knudsen fra Odense også inde på det nære, da hun blev interviewet af mediekonsulent Keld Reinicke.

- Hun fortalte mig, at hun elskede reality tv, og at hun udmærket ved, hvor hun skal finde nyheder. Hun havde bare ikke noget behov for dem. Kun de lokale nyheder, dem kunne hun godt lide. Og ellers fik hun dækket sit nyhedsbehov i frisørsalonen, siger han.

De yngste bruger medier på en måde, som voksne ikke kan begribe

I de fysiske borgermøder med syv forskellige generationer har Mette Bock og Keld Reinicke været ved borgere over 70 år i Ældre Sagen i Vordingborg. Ved 50-70-årige på Aalborg Sportshøjskole. Ved 35-50-årige på Grundfos i Bjerringbro. Ved 20-35-årige på Nelle's Café i Odense. Ved 13-19-årige på Ørestad Gymnasium i København. Ved 10-13-årige på Fællesskolen Hammelev Sct. Severin i Haderslev. Ved 6-10-årige på Holbergskolen i Dianalund.

På det sidste sted mødte de Malthe og Ester på 10 år. Og de var med, da den samlede borgerhøring blev præsenteret i Kulturministeriet torsdag. Her er hvad de fortalte om deres mediebrug:

Malthe: Mit yndlingsspil er Rust. Det er et overlevelsesspil, hvor jeg skal finde ressourcer til at overleve og slå en masse ihjel. Det er et onlinespil, som man ikke kan spille alene. Og så ser jeg YouTube-videoer, hvor de taler ind over Minecraft, mens de spiller det. På den måde lærer jeg mere om spillet. Vi har ingen tv-pakke derhjemme, men jeg har set noget "Matador" sammen med min mor. Der sker meget i den serie. Den er lidt gammel at se på på. Vi har også set noget af "Historien om Danmark", det synes jeg var meget lærerigt. Vi streamer det via iPad'en og får det op på skærmen via airplay. Tidligere så jeg Ultranyt, men det gør jeg ikke mere, fordi vi ikke har tv-pakken. Så er det nemmere at se nogle af de andre ting på YouTube.

Ester: Min yndlingsserie er "Project Mc2" på Netflix. Den handler om piger, der går på high school og interesserer sig for viden og er spionagtige. "Klassen" på DR Ultra kan jeg også godt lide, den handler om børn i 7.-8. klasse, den er meget lige ud - de fortæller om menstruation og sådan noget. Jeg ser mest YouTube, så Netflix og lidt DR og Viaplay. Vi har godt nok tv-pakke derhjemme, men jeg bruger iPad. Der kommer mest "Gurlig Gris" og sådan noget i tv. Og så bruger jeg app'en Musical.ly. Her kan man danse til forskellige sange og få likes.

- Malthe og Ester er blandt de første digitale danskere. I dag vokser almindelige børn op i almindelige hjem uden tv. Det kommer til at få nogle konsekvenser, som vi slet ikke kan begribe i dag. De kommer aldrig til at købe en avis. Aviserne bliver simpelthen nødt til at blive digitale og finde ud af, hvordan de kan tjene penge på det. Det handler ikke om, hvor gode artiklerne er. Det er bare et vilkår, siger Keld Reinicke.

Troværdighed er stadig konge

- Begreber som ekkokamre og fake news fylder virkeligt meget, når vi spørger danskerne om nyheder. Der er et stort behov for at have platforme, hvor de ved, at informationerne er troværdige. Det opløftende er, at alle partier er enige om, at vi skal sikre troværdigt, tilgængeligt indhold. Vi skal bare diskutere, hvordan vi gør det, siger Mette Bock.

Første konklusion: Platformen er ligegyldig

- Jeg er fløjtende ligeglad med platforme. Det, der optager mig, er, hvordan vi når danskerne. Vi skal se i øjnene, at de unge har helt andre medievaner, mens de ældre holder fast. Vi kommer til at diskutere politisk, hvordan vi når alle, når vi har produceret dansk kvalitetsindhold. Vi skal tænke på borgerbehov. Man kan sagtens forestille sig, at DR skal ud på så mange platforme som muligt - også Youtube. Det nytter jo ikke noget, hvis indholdet ligger i reservater, som få kommer ind i. Jeg har lært, at folk vil kunne tilgå indhold hvor og hvornår, de vil, siger Mette Bock.