Vi bruger cookies!

dagbladetringskjern.dk bruger cookies til at give dig en god oplevelse og til at indsamle statistik, der kan være med til at forbedre brugeroplevelsen. Hvis du klikker på et link på www.dagbladetringskjern.dk, accepterer du samtidig vores cookiepolitik. Læs mere

Tre grunde til at Odense har succes med at hjælpe hjemløse


Tre grunde til at Odense har succes med at hjælpe hjemløse

Modtagerens email *:
Din e-mail *:
Dit navn *:
Evt. kommentar:

*) skal udfyldes.

Regeringen vil have landets kommuner til at kigge mod Odense i hjemløseindsatsen.Tom Rønning fra Odense Kommune fortæller, hvordan de gør.

I København har de formået af holde antallet af hjemløse stabilt over en lang årrække. Men i resten af landet bliver der flere og flere hjemløse - bortset fra i Odense. Her der blevet en tredjedel færre siden sidste tælling i 2015 og næsten halvdelen er væk fra gaderne og herbergene siden 2009. 

Boligstrategisk konsulent Tom Rønning har i Odense Kommune arbejdet målrettet for at hjælpe hjemløse i hele perioden. Her fortæller han om kommunens tre væsentligste grunde til succesen. Og så understreger han, at det er resultatet af 15-18 års arbejde, som Odense ser resultater af nu.

1

Husly først

Tom Rønning, boligstrategisk konsulent, Odense Kommune. Arkivfoto: Nils Svalebøg

- Før var normen, at folk sad på et forsorgshjem, og så skulle de der vise, at de var i stand til at opføre sig ordentligt, at de kunne lade være med at drikke, at de kunne gøre rent og rydde op. De skulle kvalificere sig til at få anvist en bolig. 

- Nu starter vi med at give en bolig. Vi bruger de redskaber, kommuner har til at anvise almene boliger, og vi gør det i tæt samarbejde med boligselskaberne. Og så giver vi støtten, når borgeren er flyttet ind. Den bliver målrettet den enkelte beboer, hvad enten det handler om f.eks. misbrugsbehandling, hjælp til at agere socialt med naboer, hvordan de skal genskabe kontakt til deres familier, hvordan man bruger vaskekælderen, hvad man skal købe ind osv.

- Mellem 2011 og 2016 har vi fundet boliger til 317 hjemløse - 292 af dem er stadig i deres lejligheder (92 procent, red.).

2

Tryghed for de nye naboer

- Men det er ikke gjort med det. Vi skal også have omgivelserne med - civilsamfundet kan meget, men der skal hjælp til. Kommunen skal gøre sit til, at der bliver fælles ejerskab til mangfoldigheden i boligkvarteret. Vi skal være tilgængelige og kunne justere vores arbejde efter de lokale forhold. Vi har f.eks. en mailadresse direkte til udsatteteamet - udsatteteamet@odense.dk - som man kan skrive til, hvis man har bekymringer, og vi lover at svare inden for tre arbejdsdage. Det er en barriere, hvis folk kun har kommunens hovednummer at ringe til. Der skal være et netværk til alle i dette her - ikke bare de udsatte, men også deres naboer.

- Folk bekymrer sig nemlig om hinanden - og så skal man vide, hvad man kan gøre, og hvor man skal henvende sig, når man har bekymringer.

- Vi har etableret tre hellesteder for udsatte og hjemløse i byen og er på vej med et fjerde. Det er steder i bymidten eller tæt på, hvor de kan opholde sig og være sig selv. De opstod, fordi vi havde problemer med narkomaner og åbenlys handel i en gade i centrum. Det skabte utryghed og gav mange klager. Det lærte os, at udsatte er en del af byens liv, men at vi måtte give dem nogle tilbud, som de synes er ok, men som ikke skaber utryghed. Nu ved de udsatte, at det de tre steder er deres domæner, og at de selv skal holde justits. Det er også godt for dem selv, at de ikke kommer i konflikt med byens andre borgere. De bliver mindre jaget.

- Vi oplever, at de selv tager fat i familier f.eks. og fortæller dem, at selv om deres børn, synes det kan være spændende at komme tæt på, skal familierne være opmærksom på, at der bliver drukket, at folk kan være højrøstede, og at det kan skræmme børnene. Og det er faktisk med til at skabe tryghed, fordi familierne oplever, at de udsatte bekymrer sig om andre end dem selv.