Vi bruger cookies!

dagbladetringskjern.dk bruger cookies til at give dig en god oplevelse og til at indsamle statistik, der kan være med til at forbedre brugeroplevelsen. Hvis du klikker på et link på www.dagbladetringskjern.dk, accepterer du samtidig vores cookiepolitik. Læs mere

En flok krystere i flyverskjul


En flok krystere i flyverskjul

Modtagerens email *:
Din e-mail *:
Dit navn *:
Evt. kommentar:

*) skal udfyldes.


Af Jørn Verner Stendorf, Stadiløvej 25, Stadilø
Billede
Læserbrev. 

Debat: En flok krystere i flyverskjul.

Sådan vil jeg uden omsvøb betegne de lokale ejendomsmæglere. De har alle udvist total berøringsangst og ligegyldighed i forhold til at sætte ord og tal på den katastrofe, det vil være at vansire kyststrækningen mellem Hvide Sande og Søndervig med kystnære vindmøller.

Derimod har den såkaldte liebhaverejendomsmægler Pernille Sams udvist mod og rettidig omhu ved at besøge strækningen og sætte tal på, hvad katastrofen kommer til at betyde, nemlig et fald i ejendomsværdien på mellem 20 og 40 procent for sommerhuse og lokale ejendomme.

Da Pernille Sams besøgte kyststrækningen for et par måneder siden, blev hun helt forventeligt stærkt nedvurderet af en ejendomsmægler, hvilket viser det format, den branche, han repræsenterer, i virkeligheden indeholder.

En branche der minder om en lokal loge, der ikke har fattet, at denne kyststrækning og dens havudsigt er blandt de mest unikke i hele Nordeuropa. Præcis derfor skal dette område beskyttes mod dette åbenlyse overgreb, der er fostret i private og politiske hoveder for hvem, natur blot er noget billigt skidt.

De lokale krystermæglere kan man mistænke for at være sovset ind i både private og politiske hensyn.

Kan det mon tænkes, at tavsheden blandt lokale mæglere skyldes, at sandheden om dette uanstændige overgreb mod den frie udsigt og natur skal ties ihjel, så eksempelvis potentielle investorer til Søndervig Feriepark, ikke flygter skrigende bort?

En feriepark med udsigt til et hav plastret til med et industrielt landskab af hæslige vindmøller. Eller et sammenrend af erhvervsfolk og politikere i og omkring Hvide Sande Havn, der med alle midler vil kæmpe for, at denne vindmøllepark måske vil tilføre havnen et par arbejdspladser, mens turisterhvervet inden for udlejning af feriehuse vil miste flere hundrede arbejdspladser.