Vi bruger cookies!

dagbladetringskjern.dk bruger cookies til at give dig en god oplevelse og til at indsamle statistik, der kan være med til at forbedre brugeroplevelsen. Hvis du klikker på et link på www.dagbladetringskjern.dk, accepterer du samtidig vores cookiepolitik. Læs mere


Et spørgsmål om troværdighed


Et spørgsmål om troværdighed

Modtagerens email *:
Din e-mail *:
Dit navn *:
Evt. kommentar:

*) skal udfyldes.


Af Jan Holm Rasmussen (Fjordlisten), Byrådsmedlem og borgmesterkandidat
Billede
Læserbrev. 

Debat: Når jeg rejser en problemstilling, er det ikke for at mistænkeliggøre nogen eller deres handlinger. Så er det i håbet om, at læserne vil forholde sig til den problemstilling, jeg beskriver.

Om der er noget mistænkeligt i, at borgmesteren annoncerer i Ringkøbing-Skjern Kulturcenter i forbindelse med en håndboldkamp, der transmitteres på landsdækkende TV. Det er jeg ikke vidende om. Det er kun borgmesteren, der ved, om der er noget mistænkeligt i den sag.

Med risiko for igen at blive beskyldt for at mistænkelig gøre andre, tillader jeg mig at rejse en ny problematik.

Jeg forstår bestemt godt borgerne på Oldager Allé, og er helt enig med Jakob Agerbo, der ifølge Dagbladet siger: "Helt forståeligt, hvis de har tabt tilliden." Her er tale om nogle borgere, der mente at vide, at den gældende lokalplan for det gamle rensningsanlæg ville betyde, at det aldrig kom i drift igen, men skulle fjernes. Ifølge Jakob Agerbo, som selv bor i området, er det en katastrofe og slet ikke i tråd med kommunens værdier.

Så er det lige man kan spørge sig selv, hvordan mon borgerne, der er nabo til Holmen 2, Lønborg Hede 2 og Hejmdal/påbøl, har det. Ifølge temaplanen for vindmøller og tidligere beslutninger i byrådet skulle der ikke opstilles flere møller på Holmen og Lønborg Hede, og i Hejmdal/påbøl skulle der slet ikke opsættes vindmøller.

Jeg er helt enig i måden Jakob Agerbo udtrykker det, når det gælder Oldager Allé, og som det i min optik også passer på Holmen, Lønborg Hede og Hejmdal/Påbøl: "Det er meget bekymrende, for de forudsætninger, de har købt under, har vist sig ikke at være noget værd. Jeg forstår godt, hvis de har tabt respekten for kommunens troværdighed."

Jeg stemte imod opsætningen af vindmøller alle tre steder, og vil bestemt også arbejde for borgerne på Oldager Allé, og det selv om jeg ikke bor et af de fire steder.Fjordlisten har og vil fortsat kæmpe for borgernes rettigheder og arbejde på, vi igen får en troværdig kommune.