Vi bruger cookies!

dagbladetringskjern.dk bruger cookies til at give dig en god oplevelse og til at indsamle statistik, der kan være med til at forbedre brugeroplevelsen. Hvis du klikker på et link på www.dagbladetringskjern.dk, accepterer du samtidig vores cookiepolitik. Læs mere


Hen til håndvasken og tilbage igen


Hen til håndvasken og tilbage igen

Modtagerens email *:
Din e-mail *:
Dit navn *:
Evt. kommentar:

*) skal udfyldes.

Læserbrev. 

Debat: Her op mod kommunalvalget når debatten om de kystnære havmøller nye højder i disciplinen "hen til håndvasken og tilbage igen".

Først var det byrådsmedlem Tine Ross (V), der lagde ansvaret for beslutningen om at opstille havmøllerne over på landspolitikerne. Senest er det så justitsminister Søren Pape Poulsen (SPP), der sekunderet af sin lokale spidskandidat, Pia Olivia Christensen, sender aben tilbage til lokalpolitikerne: De kunne have sagt fra i tide.

Som jeg ser det, viser denne markering af positioner ganske tydeligt, at beslutningstagerne inderst inde godt ved, at der er taget en fejlagtig, utidssvarende beslutning, men ingen er parat til at tage et ansvar for at få den ændret her i sidste øjeblik.

SPP har været på visit i det vestjyske, beretter Dagbladet (10. oktober). Tankevækkende nok har justitsministeren ikke tid til at besigtige "gerningsstedet". Man kunne ellers have håbet, at udsigten fra en klittop i Klegod ud over den ubrudte horisontlinje ville få ham til at ændre standpunkt om mølleplaceringen. Men nej. I stedet har han tid til at give interview til Dagbladet, som går ham godt på klingen, men kun får automat-svar retur. Gang på gang gentager han, at politikere skal holde, hvad de lover. Det er da principielt en sympatisk tankegang, men når en beslutning, taget i 2012, viser sig at være overhalet af udviklingen i 2016/2017, må ansvarsbevidste politikere da tage bestik af den nye situation.

Dernæst inddrager SPP sin midtjyske hjemkommune og hæfter sig ved, at alle er tilhængere af møller, men ingen ønsker at bo tæt på dem, så derfor må politikerne skære igennem og tage upopulære beslutninger. Det argument holder ikke på vestkysten. Vi vil (næsten) alle kunne blive glade, hvis havmøllerne stilles op der, hvor de hører hjemme - nemlig langt ude på havet.

Endelig bringer SPP et argument på bane, som virker nærmest arrogant, idet han siger, at vi skal huske på, møllerne "står der ikke for evigt"(!). Næ, måske ikke, men når de først er kommet op, er de nok svære at få ned igen. De må da formodes at stå der i mindst 20 år, så det her er ikke bare en pjat-sag. Det er en sag med vidtrækkende konsekvenser.

Forleden aften havde DR "Deadline" besøg af en gæst, som havde skrevet en bog om politiske beslutningsprocesser. I den forbindelse brugte han udtrykket "handlekraftig uvidenhed". I min optik passer det udtryk på ja-sigerne i hele håndteringen af havmøllesagen, for det er jo nemmest at vise handlekraft ud fra en overordnet "grøn" holdning og så ellers være resistent over for argumenter, der sætter fokus på alle de ulemper, som en mølleplacering så tæt på kysten vil medføre.

Et gammelt ord siger om store beslutninger: Hvis du er i tvivl, så lad være.