Vi bruger cookies!

dagbladetringskjern.dk bruger cookies til at give dig en god oplevelse og til at indsamle statistik, der kan være med til at forbedre brugeroplevelsen. Hvis du klikker på et link på www.dagbladetringskjern.dk, accepterer du samtidig vores cookiepolitik. Læs mere


Hvem bestemmer?


Hvem bestemmer?

Modtagerens email *:
Din e-mail *:
Dit navn *:
Evt. kommentar:

*) skal udfyldes.

Læserbrev. 

debat: Hvem bestemmer her i kommunen? Er det Byrådet eller administrationen?

Beboerne på Oldager Allé i Skjern føler sig til grin, og er oprørte over ikke at kunne stole på lokalplanen, og blot bliver spist af med "uheldig formulering og vi beklager". Jeg har fuld forståelse for deres frustrationer, og har sympati med dem. Det er bare ikke en ny situation. Det er som så mange andre steder i kommunen. Folk har stiftet bo i tillid til, at man kan stole på kommunens lokalplan, og efterfølgende oplever man at lokalplanen ændres. Med menneskelige og økonomiske tab til følge.

Byrådsmedlem Jakob Agerbo, der selv bor i området, er vred og synes at det er bekymrende, for de forudsætninger byggegrundene er købt under, har vist sig ikke at være noget værd. Jeg forstår godt, hvis de har tabt respekten for kommunens troværdighed, siger Jakob Agerbo.

Jakob Agerbo er medlem af teknik og miljøudvalget. Her har han fået at vide, at politikerne ikke får indflydelse på om der gives miljøtilladelse.

Hvem bestemmer, hvis det ikke er politikerne?

Hvor var Jakob Agerbos vrede og bekymring henne, da han, sammen med den øvrige Venstre-gruppe og socialdemokraterne, stemte for at ændre lokalplaner andre steder i kommunen, hvor folk havde bosat sig, netop i tillid til kommunens lokalplan?

Også andre steder i kommunen lider borgere menneskelige og økonomiske tab, fordi vi har et byråd, der ikke kan finde ud af følge den lokalplan, de selv har vedtaget.