Vi bruger cookies!

dagbladetringskjern.dk bruger cookies til at give dig en god oplevelse og til at indsamle statistik, der kan være med til at forbedre brugeroplevelsen. Hvis du klikker på et link på www.dagbladetringskjern.dk, accepterer du samtidig vores cookiepolitik. Læs mere


Hvor står Turistforeningen og interesseorganisationerne overfor Kystmøllerne?


Hvor står Turistforeningen og interesseorganisationerne overfor Kystmøllerne?

Modtagerens email *:
Din e-mail *:
Dit navn *:
Evt. kommentar:

*) skal udfyldes.

Læserbrev. 

Læserbrev: Den seneste tid har der fra flere sider været rejst spørgsmålstegn ved de kystnære møller. Både lokalt og nationalt. Der er imidlertid et stort spørgmålstegn om, hvor erhvervslivet står i dag? Hvordan er holdningen hos interesseorganisationerne som Erhvervsrådet, Turistforeningen, Handelsstandsforeningerne og Vestjysk Lederforum m.fl. Og hvilken betydning skal disse interesseorganisationer tillægges? For er det ikke bare halvgamle mænd og nogle få kvinder, der vil styre en udvikling til gavn for egen profit?

En forening, der i hvert fald har markeret sig er foreningen Ringkøbing Fjord Turisme. Desværre har deres opløb været noget aparte, med en meget tæt afstemning og tumult på først en ordinær, og sidenhen en ekstraordinær generalforsamling, efter en tilstrømning af nye medlemmer indskrevet på en hemmeligholdt medlemsliste. En afstemning med et mandats flertal for kystmøllerne, efter indskrivningen af medlemmer, uden direkte tilknytning til turisterhvervet, men snarere havnerelaterede aktiviteter. Og dengang familiære bånd mellem turistgruppen i Hvide Sande og havnedirektøren, samt en snæver personkreds omkring Hvide Sande Havn og de allerede opsatte testmøller på Hvide sande Havn.

På trods af, at jeg selv er bosiddende i Hvide Sande - og holder meget af stedet - virker forløbet påfaldende, set i et større perspektiv. Og uanset dette kan forekomme uvedkommende, mener jeg dog det har en relevans for anskuelsen af processen.... Og egentligt sætter jeg nok bare ord på det, mange tænker ...

Forløbet kommer så til, at fremstå endnu mere omtumlet og indspist, når foreningen Ringkøbing Fjord Turisme end ikke efterfølgende er i stand til at skabe et fælles fodslag omkring holdningen til de kystnære møller. Men både små og store medlemmer, giver - mere eller mindre åbenlyst - udtryk for modstand overfor projektet. Så hvor står turistforeningen i dag? Det vil være meget relevant, at få en klar melding på efter deres forestående generalforsamling, om ikke før. For uanset holdningen til turistforeningens sammensætning, er det jo en forening medlemmerne gerne vil have bliver lyttet til. Og de opnår jo også et betydeligt kommunalt tilskud, og er dermed "blåstemplet" som interesseorganisation. Så lad os nu få en klar melding!

Andre organisationer som fx Erhvervsrådet og Vestjysk Lederforum har ikke været på banen, og det hænger nok sammen med, at der er en åbenlys splittelse om emnet. De havnerelaterede virksomheder har set en erhvervsmulighed, imens turismen har set en erhvervstrussel. Og så er der jo alle underleverandørerne til vindindustrien, der naturligt nok er nødsaget til at fremstå positive overfor energibranchen, uanset de i forhold til lokalområdet kan have modstridende holdninger.

Men hvor står interesseorganisationerne i dag? Og her tænker jeg selvfølgeligt i høj grad på Ringkøbing Fjord Turisme, som en væsentlig aktør, der givetvis bliver lyttet til politisk. Og for en interesseorganisation, er det jo også tilladt at blive kollektivt klogere, i takt med indsigten omkring projektet er øget. Det vil være helt naturligt i min optik. Så hvor står interesseorganisationerne - særligt foreningen Ringkøbing Fjord Turisme - i dag?