Vi bruger cookies!

dagbladetringskjern.dk bruger cookies til at give dig en god oplevelse og til at indsamle statistik, der kan være med til at forbedre brugeroplevelsen. Hvis du klikker på et link på www.dagbladetringskjern.dk, accepterer du samtidig vores cookiepolitik. Læs mere


Ikke tid til at være ung: Hvem er jeg?


Ikke tid til at være ung: Hvem er jeg?

Modtagerens email *:
Din e-mail *:
Dit navn *:
Evt. kommentar:

*) skal udfyldes.


Cecilie Trabjerg Thomsen, Grønnegade 12, Spjald - 15-årig elev på Grønbjerg Friskole
Billede
Læserbrev. 

Hvem er jeg? Hvor kommer jeg fra, og hvor hører jeg til?

Jeg sidder alene stille på sengen. Huset er tomt, og decemberkulden trækker ind ad de gamle vinduer.

Lyden af Freja fra Pyrus strømmer ud af computeren, der står placeret oven på tæppet i mit skød. Jeg hørte sangen for første gang, da jeg var to. Hun synger om det med ikke at vide, hvem man er, hvad man står for og hvor man skal hen.

Dengang forstod jeg ikke, hvad hun mente. Jeg sang bare med, uvidende om, at jeg en dag ville stå i samme situation. Jeg står her nu. Om få år skal jeg vide, hvad jeg vil resten af mit liv.

Der er ikke tid til at fjumre, siger politikerne. Der er ikke tid til at være ung.

De kalder os for ungdommen, men alligevel må vi ikke være unge og dumme? Vi har ikke tid til at lære af vores fejl.

Samfundet er en fabrik. En fabrik, der producerer voksne, i barnekroppe uden erfaring og uden jordforbindelse.

Danmark er et kasseland. Vi har konstant et behov for at putte folk i kasser. Når vi er 9 måneder gamle, bliver vi testet for første gang. Så er der national test, karakterer, terminsprøve og eksamen.

Følger jeg med udviklingen? Passer jeg med de andre? Hvad forventer de af mig? Hvem tror de, at jeg er?

Vi skal være forbilleder, fremtiden og stå for noget, vi ikke ved noget om. Det er snart os, der skal forsørge landet, siger de. Vi har ingen erfaring bag os, hvordan kan man være et forbillede for nogen, når man ikke selv ved, hvem man er?

Vi har ikke tid til, at livet er en rutsjebanetur. Det må kun gå opad. Opad, fuld fart frem, og det kan kun gå for langsomt. Det kan nærmest ikke gå hurtigt nok. Du skal kunne gå, lige efter du er blevet født, kunne læse i 0. klasse, tale engelsk i 3. og tysk i 7. klasse.

Vi bliver i dag vurderet ud fra vores faglighed, og hvis du ikke kan følge med, så er det diagnose-tid!

Vi skal kunne følge med alle steder. Socialt skal vi bare passe ind. Lige meget, om vi følger efter strømmen, som ællinger efter andemor.

At udvikle individer sker først nu. Når man rigtig tvivler. Når pigerne bliver usikre på at smide tøjet efter idræt. Når man ikke længere går i svømmehallen i frygt for at møde nogen, man kender. Når vi bliver forskellige, og det ikke er noget, vi vælger.

Men at udvikle individer, når man er usikker og helst gerne vil passe ind, passer det sammen?

Vi har alt for travlt med at skabe selvsikre individer, uden selvværd. Vi er for unge, for uerfarne. Vi kan ikke vide, hvem vi er endnu? Hvorfor løbe, når man kan gå hele vejen? Flotte kasser uden indhold.

Måske skulle jeg prøve at leve, før jeg beslutter mig for at være mig. Opleve noget, prøve grænser af og mærke mig selv. Måske skulle vi bare geare ned. Måske er jeg ikke erfaren nok til at vide, hvem jeg virkelig er. Måske har jeg slet ikke lyst til at vide, hvem jeg. Måske har jeg ikke lyst til at passe ned i en kasse.

Måske. Det er ordet. Måske skulle jeg bare se et afsnit Pyrus mere, lade livet vente bare et lille øjeblik.

Måske skulle jeg prøve at leve, før jeg beslutter mig for at være mig. Opleve noget, prøve grænser af og mærke mig selv. Måske skulle vi bare geare ned.

Ikke tid til at være ung: Hvem er jeg?

Modtagerens email *:
Din e-mail *:
Dit navn *:
Evt. kommentar:

*) skal udfyldes.