Vi bruger cookies!

dagbladetringskjern.dk bruger cookies til at give dig en god oplevelse og til at indsamle statistik, der kan være med til at forbedre brugeroplevelsen. Hvis du klikker på et link på www.dagbladetringskjern.dk, accepterer du samtidig vores cookiepolitik. Læs mere

Læserbrev: Tillid til de kommunale tilbud


Læserbrev: Tillid til de kommunale tilbud

Modtagerens email *:
Din e-mail *:
Dit navn *:
Evt. kommentar:

*) skal udfyldes.


Birgitte Bjerre Trankjær, Koustrupvej 2, Velling.
Simon Knudsen/Scanpix Danmark
Læserbrev. 

Læserbrev: Næstformand i social- og sundhedsudvalget, Hans Østergaard (V), citeres i Dagbladet lørdag den 8. april for at sige, at "vi aldrig fra kommunens side kunne finde på at placere borgere på institutioner, hvor vi ikke er sikker på de faglige kvalifikationer".

Faglige kvalifikationer, det er et ord, der dækker over, at man har taget en uddannelse af en slags, men ordet kan desværre betyde, at man ser væk fra helt almindelige menneskelige kompetencer. Min far døde fredeligt på Anker Fjord Hospice, i et helt fantastisk miljø, hvor han var omgivet af helt unikke mennesker, der havde både de faglige OG de menneskelige kompetencer til at varetage hans sidste tid.

Min svigerfar sov stille ind på Spjald Plejehjem på demensafdelingen. Der var ikke tid til at tage sig af ham, så familien valgte at være der 24/7 de sidste 9 dage, mens han langsomt døde af sult og tørst, han havde mistet evnen til at synke. Plejehjemmet kunne tilbyde at vende svigerfar hver 3. time, sært nok blev han altid efterladt kiggende ind i væggen og med ryggen mod sit værelse. Hvilken omsorg for et døende menneske, helt efter bogen sikkert, men særligt menneskeligt var det jo ikke.

Huntingtons chorea, der er årsagen til Hans Østergaards udtalelse i avisen lørdag, er en sjælden sygdom, min barnepige døde af den i en alder af 48 år, hendes mor blev 52. Dengang vidste ikke mange, hvad sygdommen drejede sig om, men min barnepige voksede op med den viden, at hun kunne få samme sygdom som sin mor. I min poesibog skrev hun som 14årig: Tit øjet må tindre, og læben må le, for at skjule det indre, som ingen må se.

Jeg er sikker på, at personalet på Spjald Plejehjem kan hjælpe med at opretholde et menneske med huntingtons choreas livsfunktioner, men det er da ikke stedet at placere et ungt menneske!

TEMA: Læs alt om Helle-sagen