Vi bruger cookies!

dagbladetringskjern.dk bruger cookies til at give dig en god oplevelse og til at indsamle statistik, der kan være med til at forbedre brugeroplevelsen. Hvis du klikker på et link på www.dagbladetringskjern.dk, accepterer du samtidig vores cookiepolitik. Læs mere


Politikerne er manipuleret i beslutningen om Vesterhav Syd


Politikerne er manipuleret i beslutningen om Vesterhav Syd

Modtagerens email *:
Din e-mail *:
Dit navn *:
Evt. kommentar:

*) skal udfyldes.

Læserbrev. 

Læserbrev: I læserbrevene "Vesterhav Syd besluttet i en skjult proces" og "Dårlig embedsførelse eller tilbageholdte oplysninger" påvises det, at beslutningen om Vesterhav Syd var udemokratisk. Det eneste, der er givet igen på, er uklarheden i rollefordelingen mellem Holmsland Klit Turistforening (HKT) og Ringkøbing Fjord Turisme (RFT). Dette blev diskuteret lystigt af den tidligere formand for RFT i kommentarsporet på Dagbladets online artikel. Der blev bl.a. henvist til de forskellige brevpapirshoveder. Det er så lidt en skam, når formanden i HKT - og tidligere formand i RFT -fremhæver, at HKT blot havde svaret på en henvendelse fra Hvide Sande Service Group (HSSG).

Det er en skam af flere årsager:

For det første skaber det spørgsmålet om, hvorfor det er den havnerelaterede erhvervsforening Hvide Sande Service Group (HSSG), der rekvirerer udtalelsen fra Holmsland Klit Turistforening (HKT)?

Og dernæst spørgsmålet om, hvorfor Ringkøbing-Skjern Kommune (RKSK) lader udtalelsen d. 15/8-2012 fra HKT, rekvireret af HSSG, vedlægge som bilag ved RKSKs høringssvar d. 24/8-2012 til Energistyrelsen? Man kan undre sig over, hvorfor de ikke får en udtalelse direkte fra Ringkøbing Fjord Turisme (RFT), der er RKSKs officielle partner i turismen.

Dernæst gør den tidligere formand for RFT meget ud af, at det var bestyrelsen hos HKT, der stod bag svaret d. 15/8-2012. Hvilket efterlader spørgsmålet, om HKT blev valgt som afsender, fordi det ville være mere omstændigt, vanskeligere og måske med et uklart udfald at formulere udtalelsen fra RFT? At få opbakning til samme formulering i denne forenings bestyrelse var måske tvivlsomt? Det er en tanke værd ...

Yderligere gav kommentaren anledning til, at vi valgte at granske bilagene igen. Det konstateres så, at havnedirektørens mailadresse senere er anvendt ved afsendelse af mails til HSSG-medlemmerne. Bl.a. med opfordring d. 25/4-2016 om, at HSSG-medlemmerne skal deltage på RFTs ekstraordinære generalforsamling med et afsæt i at forsvare 2012-udtalelsen fra HKT. En havn skal naturligvis varetage sine interesser, men hvor langt må den gå?

Og så kommer et andet spørgsmål; hvor meget vidste borgmesteren om forløbet, og hvordan blev den viden anvendt i processen? For som formand i havnen og bestyrelsesmedlem i Ringkøbing Fjord Turisme, ved siden af borgmesterembedet, har borgmesteren været ganske tæt på beslutningsprocessen.

Der er altså et personsammenfald, der bestyrker mistanken om interessesammenfald. Brevpapirhoveder, mailkonti og kasketter kan måske holdes adskilt. Men har de private erhvervsinteresser og kommunale interesser omkring Vesterhav Syd været adskilt? Nej, og indsigt i flere mails vil ganske givet bekræfte dette...

Som Søren Holm beskrev detaljeret i læserbrevet "Dårlig embedsførelse eller tilbageholdte oplysninger", er det - blandt meget andet - bemærkelsesværdigt, hvordan der er sorteret i bilagene medsendt RKSKs høringssvar d. 24/8-2012. Det, der talte for Vesterhav Syd, som fx udtalelsen fra HKT, kom med. Imens udtalelser med tvivl eller modstand blev sorteret fra. Fx udtalelser fra Danmarks Naturfredningsforening, Søndervig Beboerforening og grundejerforeningerne.

Oven i alt dette er der så sammenfaldet af personer og interesser omkring aktieselskabet Vesterhav Syd, med delvist privat og kommunalt ejerskab, hvor ejerkonstruktionen er diskutabel.

Forløbet fører nu til, at der internt i RKSK, og lokalt i Hvide Sande, er ballade om kystnære møller på tværs af, hvad turismen og mange borgere ønsker. Og i strid med VVM-redegørelsens anbefaling. En redegørelse for millioner, der netop er lavet for at værne om vores unikke vestjyske kystlandskab. Hvori placeringen langs med - og tæt på - kysten nævnes som den værst tænkelige.

Forholdet mellem at gå efter manden eller bolden er blevet påtalt for os... og med flere opfordringer til at lade det fare...

Men hverken den tidligere turistforeningsformand, havnedirektøren eller den tidligere borgmester havde vel forestillet sig sagens udvikling. De har nok heller ikke villet skade turismen. Intentionerne har nok i deres tanker dengang været ganske konstruktive. Og den tidligere turistforeningsformands udtalelse d. 25/8-2012 på opfordring fra HSSG kan have været velment. Han havde næppe forestillet sig, at den ville blive anvendt til at manipulere så afgørende en beslutning. Og at udtalelsen ville vende tilbage som en boomerang, der kostede ham - måske uretfærdigt - formandsposten i RFT, var ganske givet ikke forudset. Forløbet er ikke kønt.

Men vi mener helt klart, vi går efter bolden, da det nu er meget relevant, at få forløbet optrevlet og belyst. For de ansvarlige politikere bør sætte Vesterhav Syd på stand-by, indtil dette er opklaret. For bør man træffe milliardbeslutninger med store konsekvenser for naturen på et forkert grundlag? Nej vel ...

Politikerne er manipuleret og har truffet beslutningen om placeringen kun 4-10 km fra kysten på et forkert grundlag. Derfor er der gode argumenter for, at Vesterhav Syd skal ud på mindst 20 km, og gerne 32 km eller mere, som RFT klart har vedtaget med 105 stemmer for og 9 imod (20 blanke) at de ønsker. Og som RFT nu d. 12. april har skrevet til Energiministeren om, med saglig fremførsel af de gode argumenter.

Alternativt skal koncessionsaftalen helt ophæves. Erstatningen for dette tilgodeses så ved, at danske skatteydere ikke skal betale en overpris ved at garantere 0,47 kr/kwh (for de første 8,5 mia. kwh) til svenske Vattenfall, imens nye havmølleparker nu liciteres uden tilskud. Med de nuværende elpriser på ca. 0,30 kr/kwh, svarer det til et dansk statstilskud til Sverige på ca. kr. 1,5 mia., holdt op mod vindmølleparkens anlægssum på ca. kr. 2 mia. Det er mange penge i dansk økonomi.

Så de folkevalgte politikere gør sig medansvarlige, med mindre de tager en time out, som koncessionsaftalen klokkeklart giver mulighed for. Og så omgør den trufne beslutning.

Politikerne er manipuleret i beslutningen om Vesterhav Syd

Modtagerens email *:
Din e-mail *:
Dit navn *:
Evt. kommentar:

*) skal udfyldes.