Vi bruger cookies!

dagbladetringskjern.dk bruger cookies til at give dig en god oplevelse og til at indsamle statistik, der kan være med til at forbedre brugeroplevelsen. Hvis du klikker på et link på www.dagbladetringskjern.dk, accepterer du samtidig vores cookiepolitik. Læs mere

Svar på tiltale


Svar på tiltale

Modtagerens email *:
Din e-mail *:
Dit navn *:
Evt. kommentar:

*) skal udfyldes.

Læserbrev. 

Debat: Chefredaktør Peter Orry skrev i sidste uge i sin leder i Dagbladet Ringkøbing-Skjern, at Venstre som et liberalt parti, der vægter frihed højt, ikke burde lovgive om folks påklædning.

Det er et argument vi ofte hører, og når det bliver stillet sådan op, kan det for nogen da sikkert også virke, som noget staten ikke burde blande sig i.

Men det er jo ikke en hvilken som helst beklædningsgenstand vi vil lovgive om, niqab og burkaer symboliserer kvindeundertrykkelse og ufrihed, værdier som vi på ingen måde mener hører hjemme i dagens Danmark.

Mænd vil have kvinder til at bære niqab og burkaer for at gøre dem ligegyldige, for at vise at de intet betyder, at de blot er mændenes ejendel. Det er et kvindesyn som vi mener, at vi må og skal bekæmpe som medlemmer af det gamle frihedsparti Venstre.

Peter Orry skriver ganske rigtigt, at kvinder der bærer burkaer og niqab vil få store problemer med at stå til rådighed for arbejdsmarkedet, og derfor ikke vil kunne modtage sociale ydelser. Han foreslår tilmed at myndighederne skal nægte at kommunikere med kvinder, der bærer burka eller niqab, og derfor forsøge at få kvinderne til "at smide masken". Peter Orry har ret i, at kvinder der bærer niqab og burkaer bliver isoleret fra samfundet. For man kan på ingen måde indgå i vores demokrati, uden at man kan se hinandens ansigt. Det strider imod de demokratiske spilleregler.

Vi mener så, modsat Peter Orry, at vi ikke skal stoppe al myndighedskommunikation med kvinderne, og på den måde fuldstændig isolere dem fra det danske samfund. Vi mener, at det ville være langt mere menneskeligt at forbyde niqab og burkaer, og så efterfølgende gøre en stor indsats for at få disse kvinder integreret i vores demokratiske samfund.

Det kan kvinderne og vi som samfund være langt bedre tjent med.