Vi bruger cookies!

dagbladetringskjern.dk bruger cookies til at give dig en god oplevelse og til at indsamle statistik, der kan være med til at forbedre brugeroplevelsen. Hvis du klikker på et link på www.dagbladetringskjern.dk, accepterer du samtidig vores cookiepolitik. Læs mere

Svømmehallen: 21 simple spørgsmål til Kristian Ahle


Svømmehallen: 21 simple spørgsmål til Kristian Ahle

Modtagerens email *:
Din e-mail *:
Dit navn *:
Evt. kommentar:

*) skal udfyldes.


Henrik Schwartz på vegne af Bestyrelsen for DSI Ringkøbing Svømmehal, Kongevejen 52, Ringkøbing
Morten Stricker
Læserbrev. 

Læserbrev: Den 4. december udtaler Kristian Ahle til Dagbladet, at "jeg er ked af, at tvisten med svømmehallen ender i retten".

Det er bestyrelsen for DSI Ringkøbing Svømmehal også, men vi så ingen anden udvej, når kultur- og fritidsudvalget med Kristian Ahle i spidsen tilsidesatte alle normer for behandling af frivillige og samtidig satte brugerne af svømmehallen uden for indflydelse på fremtidens svømmehal.

Desuden blev bestyrelsen genvalgt af medlemmerne og samtidig bedt om at køre sagen hele vejen, hvis Kristian Ahle m.fl. ikke besindede sig.

Igennem mere end halvandet år har bestyrelsen måttet lægge øre til udokumenteret kritik fra Kristian Ahle, som det også er tilfældet denne gang.

Hvis Kristian Ahle, som han påstår, har modtaget mange regninger fra bestyrelsen, der ikke relaterer sig reparation af svømmehallen eller i øvrigt er i henhold til den gældende aftale, bør han dokumentere dette.

Men bestyrelsen tvivler på, at kommunens medarbejdere uden grundlag betaler regninger, men Kristian Ahle må forklare, hvorledes hans påstand er andet end galde og tomme floskler.

Det er fuldstændig uacceptabelt, når Kristian Ahle insinuerer, at bestyrelsen fremsender regninger uden grund. Der er kun fremsendt regninger, der vedrører reparationer af en kommunal bygning, og den er i følge driftsaftalen kommunens ansvar. Så det er sort snak at blande bestyrelsens ansvar sammen med vedligehold og reparation af en kommunal bygning.

Kristian Ahle har gentagne gange valgt at miskreditere bestyrelsen og medarbejderne i Dagbladet, uden der har været dokumenteret en eneste af de fremførte påstande.

Derfor ville det være rart, om vi her på falderebet kan få afklaret et par spørgsmål til Kristian Ahle, der stadig står hen i det uvisse:

1. Hvad er dit bedste bud (spørg gerne din forvaltning) på omkostningerne til at få vandbehandlingsanlægget til at levere, som det oprindeligt forventet? 

Bestyrelsen gætter på mindst 1 mio. kr.

2: Hvad er dit bedste bud på, hvor lang tid vil det tage, inden investeringen har tjent sig hjem igen?

Bestyrelsen gætter på 5-7 år.

3. Hvad har det kostet skatteborgerne, at kommunen mente, at medarbejderne var inkompetente, i stedet for at undersøge sagen for 5 år siden?

Bestyrelsen gætter på ca. 1 mio. kr.

4: Hvad er dit bedste bud på omkostningerne til at få fjernet og genetableret alle fliser og fliseopbygningen, som Teknologisk Institut anbefaler?

Bestyrelsen har hørt Teknologisk udtale mellem 4 og 6 mio kr.

5: Hvor stort et garantibeløb er der tilbage hos råhus-leverandøren nu efter 5 års-gennemgangen?

Bestyrelsen gætter på omkring 2 procent af råhus-entreprisesummen, som vil være ca. 250.000 kr.

6: Hvor stort ville garantibeløbet have været, hvis man havde lyttet og derved undersøgt flisearbejdet, da fejlene blev påpeget første gang ultimo 2012?

Omkring 10 procent af råhus-enterprisesummen, som ville være 1,2 mio. kr.

7: Hvor stor er sandsynligheden for, at skatteborgerne kommer til at betale forskellen mellem garantibeløbet og de forventede omkostninger på 4-6 mio. kr.?

8: Du mener, at medlemmerne af frivillig bestyrelse personligt skal hæfte økonomisk, hvis de er ansvarlige for tab. Hvordan mener du, en forholdsvis højt aflønnet udvalgsformand skal hæfte, hvis det viser sig, at han er ansvarlig for at skatteborgerne får en ekstra-regning på flere mio. kr.?

9: Hvad synes du er værst: At kommunen glemte at fremsende spørgsmålene fra ROFI til DSI, eller at kommunen glemte at fremsende spørgsmålene fra DSI (omkring de tvivlsomme opgørelser af faktiske vedligeholdelsesomkostninger) til ROFI?

10: I juni 2016 udtaler du, at du har aftalt møder med flere interesserede parter de efterfølgende dage. Hvem havde du møde med?

11: Er det korrekt, at du/forvaltningen IKKE har haft møder med ROFI omkring driften af Ringkøbing Svømmehal, som kommunens advokat påstår overfor Retten i Herning?

12: Kan du forklare, hvorfor ROFI refererer til tidligere drøftelser, hvis disse ikke har fundet sted?

13: Kan du forklare, hvordan du, inden udbudsmaterialet var udarbejdet, i Dagbladet kunne fortælle, at der var en part, der var interesseret i at overtage driften af svømmehallen, og at du forventede, at ROFI ville byde på opgaven, når I ikke har drøftet driften af Ringkøbing Svømmehal?

14: Hvis ikke ROFI havde tilkendegivet, at de var interesseret i at overtage driften, hvem refererede du så til, som den part, der var interesseret i at overtage driften?

15: Hvis det ikke var ROFI, hvorfor forventede du så, at de ville byde?

16: Er du skuffet over, at den interesserede part ikke bød, når de nu havde sagt, at de var interesseret? For det var jo kun DSI og ROFI, der bød.

17: Når det nu har vist sig, at medarbejderne i svømmehallen havde ret i deres antagelser om mangelfuldt flisearbejde og et fejlbehæftet vandbehandlingsanlæg, fortjener de så ikke at få en offentlig undskyldning fra både dig, udvalg og forvaltning?

18. Hvordan vil du forklare brugerne af svømmehallen, at de ikke blev inddraget i udarbejdelse af udbud og dermed heller ikke svømmehallens fremtid?

19: Hvordan har du det med, at samme medarbejdere per 5. december endnu ikke har fået en ansættelsesaftale gældende fra 1. januar 2018?

20: Hvorfor har det taget fra april til december at få lavet en kontrakt med ROFI?

21: Er der noget, du ville have gjort anderledes i forhold til driften af Ringkøbing Svømmehal og udbuddet af samme, hvis du kigger i bakspejlet?

 

Svømmehal-kontrakt med ROFI underskrives - bestyrelse i hårdt angreb på Ahle