Vi bruger cookies!

dagbladetringskjern.dk bruger cookies til at give dig en god oplevelse og til at indsamle statistik, der kan være med til at forbedre brugeroplevelsen. Hvis du klikker på et link på www.dagbladetringskjern.dk, accepterer du samtidig vores cookiepolitik. Læs mere


Tre spørgsmål til de samlede byråd


Tre spørgsmål til de samlede byråd

Modtagerens email *:
Din e-mail *:
Dit navn *:
Evt. kommentar:

*) skal udfyldes.

Læserbrev. 

Som et forsøg på at forstå Ringkøbing-Skjern Kommunes (RKSK) indstilling til etableringen af havvindmølleparken Vesterhav Syd (VHS) har jeg tre spørgsmål til det samlede byråd. Ikke mindst set i lyset af både regeringens og oppositionens seneste udmeldinger med etablering af havvindmølleparker fra 800 MW og helt op til 3000 MW. Men nu ikke nærmere end 50 km. til kysten.

Denne udmelding bør ganske enkelt afstedkomme et brev fra RKSK, at de "sølle" 160 MW, som VHS kan bibringe landet, ikke længere har noget at gøre 4,2 km fra stranden mellem Hvide Sande og Søndervig. Og i det hele taget bør begrebet kystnære havvindmøller fjernes i det nye Energioplæg.

De otte milliarder kroner, som Vattenfall får i støtteelement fra de tre planlagte kystnære parker, kan så passende bruges til at grave kablerne, til den nye strømmotorvej til grænsen, ned i jorden, over hele strækningen. I stedet for at polstre Vattenfall.

Regningen for at ophæve kontrakten bør være overkommelig. Og Vattenfall bør vel også tænke på, hvor grådige de skal være, med et eventuelt erstatningskrav, med udsigterne til den størrelse vindmølleparker, som kunden Danmark, påtænker at udbyde lige om lidt.

- Har RKSK konkret undersøgt, hvad det vil koste at ophæve kontrakten med Vattenfall.? De har kun ret til at få dækket faktiske udgifter, og ingen erstatning for arbejder sat i gang for egen regning. Dette er udbudsvilkårene. Jeg er ret sikker på, vi er ikke oppe på tre-cifrede millionbeløb.

- Har byrådet i RKSK en plan B? Alt andet ville være uansvarligt, eller gambler man bare på, at der ingen ændringer bliver, når de 20 møller, på nu 194 meter, er etableret? En plan omhandlende økonomisk råderum, til at håndtere en 20 procent nedgang i turismen, som meldingen er fra udlejningsbureauerne samt op imod 500-600 arbejdsløse i turisterhvervet og manglende skatteindtægter fra samme erhverv. Samt nedgang i skatteindtægterne fra ejendomsskatter, når vurderingerne falder drastisk, og sommerhusene bliver usælgelige. Og uden mulighed for finansiering fra realkreditinstitutter på grund af beliggenheden med vindmøllerne. Dette er fakta for andre ejendomme med vindmøller som nabo. Der snakkes formentlig om et tre-cifret millionbeløb. Hvor skal de penge komme fra?

- Hvem har kunnet lukke munden på et samlet byråd i så længe, som denne debat har varet? Det minder nærmest om et diktatur. For det kan da ikke passe, at byrådet ikke har hørt om den pågående debat eller har overset de mange spørgsmål om byrådets holdning i debatten.

Det er tre spørgsmål, som jeg vil glæde mig til, langt om længe, at få en udmelding på.

Og jeg vil på det kraftigste opfordre alle til at møde op, tirsdag den 22. maj klokken 16 i byrådssalen i Ringkøbing og deltage i dette byrådsmøde. For dermed at tilkendegive, at vi ikke ønsker disse nu 194 meter høje kæmpemøller så nær ved noget af det flotteste kystnatur, som findes i Danmark. Og som vil ødelægge områder, som har været fredet i mere end 30 år for netop at værne om denne udsigt.

Tre spørgsmål til de samlede byråd

Modtagerens email *:
Din e-mail *:
Dit navn *:
Evt. kommentar:

*) skal udfyldes.