Vi bruger cookies!

dagbladetringskjern.dk bruger cookies til at give dig en god oplevelse og til at indsamle statistik, der kan være med til at forbedre brugeroplevelsen. Hvis du klikker på et link på www.dagbladetringskjern.dk, accepterer du samtidig vores cookiepolitik. Læs mere

Valgkampsbudgetforlig uden visioner for kommunens udvikling


Valgkampsbudgetforlig uden visioner for kommunens udvikling

Modtagerens email *:
Din e-mail *:
Dit navn *:
Evt. kommentar:

*) skal udfyldes.

Læserbrev. 

Debat: Det glæder BUPL MidtVestjylland, at budgetforligets parter har haft en god proces med ambitioner om at sikre kommunen et robust budget for 2018. Vi anerkender selvfølgelig, at børne- og familieområdet ikke er ramt af besparelser, men samtidig må vi i samme åndedrag konstatere, at der heller ikke tilføres flere midler til området. Altså status quo endnu engang.

Det er ærgerligt, at man ikke har afsat midler til at opnormere i daginstitutionerne, når der fra forskernes side hele tiden bliver konstateret, at en bedre normering er med til at sikre en bedre udvikling for børnene, så kommunen, på sigt, går en tid i møde med et mindsket budget til specialområdet.

Vi vil gerne bifalde, at kommunen stadig arbejder på at oprette vuggestuer og tager det som et udtryk for, at sikre en kvalitativ tidlig indsats for kommunens børn. Vi vil opfordre til, at man sætter turbo på denne gode udvikling, så Ringkøbing-Skjern Kommune kan tiltrække unge børnefamilier og dermed sikre et godt skattegrundlag for kommunens fremtidige eksistens.

Det vi kan konstatere er, at der sker en øget tilgang til specialinstitutionerne. Vi anerkender, at kommunen har valgt at bruge 10 mio. kr. af kommunekassen til at dække underskuddet, som skyldes denne øgede tilgang. I den forbindelse vil vi alligevel gerne spørge politikerne om, hvordan det mon havde set ud, hvis kommunen havde valgt at investere 10 mio. kr. på sidste års budget på at styrke og opnormere pædagogerne på det almene område?

Vi tror på, at havde kommunen investeret pengene på børn- og ungeområdet, ville det minus, der nu er på bundlinjen ikke have været så stort. Havde kommunens politikere gjort det muligt at ansætte flere pædagoger, ville det have været muligt at få løst de mangfoldige inklusionsopgaver på en meget mere kvalitativ måde, og derved have undgået den øgede tilgang til specialområdet. Vi vil i denne sammenhæng gerne rette kommunens politikeres opmærksomhed på Viborg Kommune, som har forstået, hvor vigtigt det er at investere i børnene.

Vi vil opfordre til, at man arbejder sig frem mod BUPLs anbefaling om en pædagog/medhjælperfordeling på 80/20. Vi mener selvfølgelig ikke, at en sådan fordeling kan stå alene, men det vil være et skridt på vejen i den rigtige retning.

Til sidst kan det godt undre os, at når man konstaterer denne øgede tilgang af børn på specialområdet, at der ikke er afsat midler i anlægsbudgettet til at udvide antallet af fysiske lokaler. Vi har med egne øjne måtte konstatere, at det er dybt urimelige rammer, man tilbyder til børn og ansatte. Vi havde gerne set, at man i næste års budget havde taget stilling til denne meget presserende problematik.