Vi bruger cookies!

dagbladetringskjern.dk bruger cookies til at give dig en god oplevelse og til at indsamle statistik, der kan være med til at forbedre brugeroplevelsen. Hvis du klikker på et link på www.dagbladetringskjern.dk, accepterer du samtidig vores cookiepolitik. Læs mere


Vi vil blive tvunget til at prioritere


Vi vil blive tvunget til at prioritere

Modtagerens email *:
Din e-mail *:
Dit navn *:
Evt. kommentar:

*) skal udfyldes.

Læserbrev. 

Debat: Ringkøbing-Skjern Kommune kommer næste år til at bruge 3.415 mio. kr. på offentlig service.

Det er rigtig mange penge. Faktisk er beløbet 15 mio. kr. større, end hvad vi har lov til med den aftale, der er indgået mellem regeringen og kommunerne.

Det betyder, at vi ikke kan hæve forbruget yderligere, uden at vi med stor sandsynlighed bliver modregnet i det statslige tilskud til kommunen.

At forbruget allerede overstiger, hvad vi har lov til at bruge, betyder også, at hvis vil forbedre forholdene for de gamle, børnene og de svage grupper, så kan det kun ske ved at prioritere anderledes, end vi gør i dag. Skal der bruges flere penge på ét område, er vi nødt til at spare på et andet.

Her er min holdning, at kommunen først og fremmest skal fokusere på de opgaver, som er grunden til, at vi har kommuner i det hele taget. For her er det forventningen, at udgifterne til bl.a. handicap- og psykiatriområdet vil stige i de kommende år. Det samme er tilfældet med udgifterne til specialundervisning til de elever, som har det sværest i folkeskolen.

Jeg har konkret foreslået, at man nedlægger den såkaldte vækstpulje. Jeg har ligeledes meldt ud, at jeg som et eksempel synes, at 40 mio. kr. er rigtig mange penge at bruge på at få DGIs landsstævne til kommunen.

Det er ikke fordi, jeg er modstander af de projekter, der er sat i søen med midler fra vækstpuljen eller DGI's landsstævne for den sags skyld.

Det er udelukkende et spørgsmål om prioritering, for de samme penge kan ikke bruges to gange.