Vi bruger cookies!

dagbladetringskjern.dk bruger cookies til at give dig en god oplevelse og til at indsamle statistik, der kan være med til at forbedre brugeroplevelsen. Hvis du klikker på et link på www.dagbladetringskjern.dk, accepterer du samtidig vores cookiepolitik. Læs mere

Den gode smag


Den gode smag

Modtagerens email *:
Din e-mail *:
Dit navn *:
Evt. kommentar:

*) skal udfyldes.

Hvad der er god smag og dårlig smag, er som bekendt altid til diskussion. Eller - næsten altid, skal man måske snarere sige. For selv om smag og behag som regel er sprængfarlige emner at gøre sig til dommer over, så er der et enkelt område, hvor jeg med stor skråsikkerhed godt tør gøre det - og endda med en til vished grænsende fornemmelse af, at der ikke er ret mange, som vil være uenige i smagsdommeriet.

Hvad der er god smag og dårlig smag, er som bekendt altid til diskussion. Eller - næsten altid, skal man måske snarere sige. For selv om smag og behag som regel er sprængfarlige emner at gøre sig til dommer over, så er der et enkelt område, hvor jeg med stor skråsikkerhed godt tør gøre det - og endda med en til vished grænsende fornemmelse af, at der ikke er ret mange, som vil være uenige i smagsdommeriet.

Det gælder nemlig friske, lokale fødevarer.

'Discountbølgen dør ud, det lokale bliver et hit' lød en overskrift på erhvervssiderne her i avisen forleden.

I artiklen kunne vi fortælle, at både små og store forretningsdrivende landet over med begejstring sætter tænderne i den købestærke målgruppe, som udgøres af kunder med smag for lokale varer.

Coop Danmark har oprettet et selvstændigt forretningsområde under navnet Lokale Varer. Det forventes at stige fra de nuværende 600 små, lokale leverandører til 1000 i løbet af nogle år - og at stige i salg fra 50 millioner kroner i år til 1,5 milliarder i løbet af fem-syv år.

En ny og ekspansiv købmandskæde ved navn Landmad er dedikeret til lokale varer og står overfor at åbne sin tiende butik.

Og for en tilbageflyttet vestjyde som undertegnede er det et fast indslag, når familie og venner fra Østdanmark kommer på besøg, at slæbe dem med til de lækre lokale gårdbutikker, som vi kan prale af her på vores 'terroir'.

Selv den mest sortklædte, solbrille-formummede Kødby-københavner lader sig som regel imponere af en tur i for eksempel Vestkystens Gårdbutik.

Alt i alt er der helt sikkert noget om snakken: Det lokale vinder stille og roligt frem i danskernes indkøbs-bevidsthed.

Om det så kommer til at ske på bekostning af discount, er jeg straks mere skeptisk overfor.

Det kan godt være, at en del mennesker ikke har lyst til at prale med, at de køber ind i billig-butikkerne - men lur mig, om ikke de fleste af os gør det alligevel. Og fred med det; der er masser af gode dagligvarer at finde også på discounthylderne.

Desuden - som én af discountkæderne sagde det i en tv-reklame for en del år siden: Hvordan fa'en skulle vi ellers få råd til alt det, vi render rundt og laver?

Som for eksempel indkøb af de helt særlige, men ikke altid helt billige lokale specialiteter.

God weekend og god appetit.