Vi bruger cookies!

dagbladetringskjern.dk bruger cookies til at give dig en god oplevelse og til at indsamle statistik, der kan være med til at forbedre brugeroplevelsen. Hvis du klikker på et link på www.dagbladetringskjern.dk, accepterer du samtidig vores cookiepolitik. Læs mere

Landbruget har fået en ny stemme


Landbruget har fået en ny stemme

Modtagerens email *:
Din e-mail *:
Dit navn *:
Evt. kommentar:

*) skal udfyldes.


Gudrun Pedersen , gupe@dagbladetringskjern.dk
Tommy Kofoed
Leder. 

Der var så dejligt ude på landet. Kornet stod gult, havren grøn, høet var rejst i stakke nede i de grønne enge, og der gik storken på sine lange, røde ben og snakkede ægyptisk ... Sådan indleder H. C. Andersen eventyret om Den Grimme Ælling.

Store forandringer er sket, siden eventyrdigteren tilbage i forrige århundrede malede bondegårdsidyllen frem med sin romantiske pensel. Og det er ikke kun storkens knebren og det stakkede enghø, der er forsvundet. Det samme er en stor mængde landbrug og landmænd.

Alene i år har der foreløbig været 210 konkurser i dansk landbrug. Sidste år var der 150, i 2014 var tallet 106 og året før det 99. Altså en trist stigende kurve, som i tørre tal fortæller om et erhverv i krise. Et erhverv? Nej, en livsstil.

Dagbladet bringer i dag et stort interview med et ægtepar, der er gået konkurs med den gård, som har været i familiens eje gennem seks generationer. Esben Sigs tip-tip-oldefar grundlagde gården Sig. Intet under, at parret nu kæmper med både næb og kløer for at finde en udvej, så de kan fortsætte et liv, de elsker, i det spor, som slægtled før dem har lagt ud.

Det at være landmand har altid været ensbetydende med at leve med kriser. Det var det også på H. C. Andersens tid. Vind og vejr kan løfte forhåbningerne op i skyen - for hurtigt at slå dem ned med et velrettet haglvejr. Pludselig sygdom i en besætning kan ødelægge en gårds økonomi.

Før finansboblen brast, kom der så et nyt redskab, som på ganske kort tid kunne ændre en landmands liv: Renteswap-lånene. Esben Sig var én af de mange, der lod sig overbevise om, at swap-lånene var en gevinst. Nu er han én af dem, der bittert må konstatere, at det i stedet blev gældsfælden, der klappede.

Det er let at være bagklog. For alle, der ikke har noget nært kendskab til landbruget, er det i det hele taget let at gøre sig klog på og måske pege fingre ad dette udskældte erhverv.

Ægteparret på Siggården giver nogle væsentlige nuancer til de ofte ret sort-hvide holdninger til landbrug og landmænd. Deres fortælling tegner portrættet af et bondesamfunds værdier, som stadig holdes i hævd: Man skal svare enhver sit. Man skal kunne se folk i øjnene ... Samtidig giver den et billede af ting, der har forandret sig til det bedre, efterhånden som slægt har fulgt slægters gang på Siggården og andre steder på jorden.

For der, hvor økonomiske problemer tidligere var en dyb skam, som en ordentlig bonde ikke talte med andre om, har det unge ægtepar valgt at stå frem og sætte gang i en offentlig debat med afsæt i deres egne problemer. Det sker gennem facebook-gruppen Landbrugets Stemmer.

"Naboer og venner ved det jo godt, og så er det nemmere at fortælle om det i stedet for at gå rundt og lade, som om det ikke er sket", konstaterer fruen i huset. Hun sammenligner konkursen med at være ramt af svær sygdom: Folk viger tilbage; de ved ikke, hvordan de skal reagere på mennesker i en dyb krise.

Dyb respekt for deres åbenhed. Den kan være med til at fremme en forståelse mennesker imellem - måske endda en smule forståelse for landmænd i knibe.

Familien Sig er ikke alene - 210 landbrug er gået konkurs i år