Vi bruger cookies!

dagbladetringskjern.dk bruger cookies til at give dig en god oplevelse og til at indsamle statistik, der kan være med til at forbedre brugeroplevelsen. Hvis du klikker på et link på www.dagbladetringskjern.dk, accepterer du samtidig vores cookiepolitik. Læs mere

Pas på tallenes tyranni


Pas på tallenes tyranni

Modtagerens email *:
Din e-mail *:
Dit navn *:
Evt. kommentar:

*) skal udfyldes.


Redaktionschef Mikael Sand
Jørgen Kirk/Jørgen kirk
Leder. 

Der går sjældent en dag, uden at forskellige medier præsenterer mindst tre-fire måder at sammenligne de danske kommuner på. I øjeblikket er det kommunernes registrerede sygefravær, der har fået en tur på dagsordenen.

I sidste uge var det DI's erhvervsklima-undersøgelse, der trak overskrifter; den skabte stor kommunal glæde, da den viste, at Ringkøbing-Skjern igen i år var avanceret nogle få pladser i den rigtige retning.

Til alle, som læser disse sammenligninger og klikker ind på kort med de lokale tal, skal der dog lyde følgende råd: Husk at den form for tal skal behandles med den højeste skepsis.

De viser nemlig ikke nødvendigvis et retvisende billede.

For eksempel kan der være kommuner, der har udliciteret fag som hjemmepleje, rengøring og lignende, hvor der traditionelt er et højt sygefravær.

Hvis man sammenligner priser for børnepasning, skal der tages højde for åbningstider, sommerferielukning, madordning og mange andre forhold, som kan påvirke prisen i de enkelte kommuner.

Og hvor retvisende er en erhvervsklimaundersøgelse, når den for vores kommunes vedkommende er baseret på, at kun 77 ud af 229 adspurgte virksomheder svarer? 

Kommunerne bruger selvfølgelig tallene politisk, så man kan "prale" af gode resultater og ignorere eller bortforklare de dårlige.

Jeg tror ikke, Dagbladet har oplevet én eneste gang, hvor der ikke har været "en god forklaring", hvis der har været en dårlig måling på lokale forhold. For eksempel at tallene bliver opgjort forskelligt fra kommune til kommune, hvilket faktisk er sandsynligt.

Desuden er der den menneskelige faktor. Nogle sjusker måske med registrering af sygdom; en erhvervsmand- eller kvinde giver måske den lokale folkeskole bundkarakter, fordi de ikke kan lide børnenes klasselærer.

Tal kan manipuleres, og de bliver manipuleret. For eksempel ved målinger af medarbejdertrivsel. Det er set, at ekstremt dårlige målinger på forholdet til chefer er "pillet ud", før resultaterne bliver lagt på politikernes bord.

Trods det fortsætter vi ufortrødent med at sætte tal på alt. Det sker ikke kun i kommunerne, men i høj grad også i det private erhvervsliv.

Man måler endda på det, som er vanskeligt at måle. For eksempel journalistik. Giver det mening at måle, hvor mange linjer en journalist skriver? Ikke i min verden, men brugt rigtigt kan det selvfølgelig bruges som et værktøj til at fremme en udvikling, man ønsker.

Netop i det daglige arbejde kan man godt argumentere for fornuften i at måle. At blive mere bevidst om, hvilken vej man skal gå, og om man rent faktisk bevæger sig i den retning, man ønsker.

Men man skal passe på med, at det ikke udvikler sig til et tal-tyranni, der medfører risiko for fejlinvesteringer og ringere arbejdsglæde.

 Kommunerne bruger selvfølgelig tallene politisk, så man kan "prale" af gode resultater.