Vi bruger cookies!

dagbladetringskjern.dk bruger cookies til at give dig en god oplevelse og til at indsamle statistik, der kan være med til at forbedre brugeroplevelsen. Hvis du klikker på et link på www.dagbladetringskjern.dk, accepterer du samtidig vores cookiepolitik. Læs mere

Stop snylteriet her og nu

Foto: Jørgen Kirk

Stop snylteriet her og nu

Modtagerens email *:
Din e-mail *:
Dit navn *:
Evt. kommentar:

*) skal udfyldes.

En lille hvid løgn har alle sikkert gjort brug af i en snæver vending. Hvem har ikke sagt, at aftensmaden var hentet i det lokale pizzaria, fordi den skulle stå på hygge, selv om det egentlig bare var for pinligt at indrømme, at indkøbene til aftensmaden blev glemt?

En lille hvid løgn har alle sikkert gjort brug af i en snæver vending. Hvem har ikke sagt, at aftensmaden var hentet i det lokale pizzaria, fordi den skulle stå på hygge, selv om det egentlig bare var for pinligt at indrømme, at indkøbene til aftensmaden blev glemt?

Om den hvide løgn bliver opdaget, kan i og for sig være ligegyldigt, for det er jo familiens egen økonomi, der skal bære de ekstra omkostninger, hvis den billige aftensmad med kartofler, brun sovs og hakkedrenge bliver afløst af en stak pizzaer.

Det er noget helt andet, når løgnene og svindlen kommer til at gå ud over sagesløse skatteborgere. Så er det, at manglende tillid for alvor træder frem.

Og manglende tillid er lige nøjagtigt, hvad det handler om, når Dagbladet i dag kan fortælle, at hele 70 unge mennesker her i kommunen i år er blevet snuppet i det, der bedst kan beskrives som socialt bedrageri af værste skuffe.

De unge har valgt en helt uholdbar rute, når det handler om at få smør på brødet til madpakken, investere i den nyeste iPhone og samtidig føre et liv med byture og cafébesøg i weekenderne.

Tricket er for så vidt meget simpelt og ligetil: De unge finder en proforma-adresse. Derefter udfylder de flyttepapirerne, og vupti er de blevet det, der hedder »udeboende«.

Selv om de aldrig har pakket en eneste flyttekasse, og selv om de stadig har både tøj, sko og tandbørste placeret hjemme i de vante omgivelser hos forældrene, flyder der pludselig en større portion SU-penge, kontanthjælp, uddannelseshjælp eller integrationsydelse fra det offentlige ind på kontoen.

En af kommunens borgerservicekonsulenter kalder det i dagens avis for »problematisk«, men det er mere alvorligt end som så.

En ting er, at de unge i en periode får flere penge, end de skal have. Noget helt andet er forældrene og de personer, der lægger hus til proforma-adressen. Det er dem, der har sagt ja til, at de unge snylter på det offentlige.

Nu er der forhåbentlig 70 hjem, hvor familien har sat sig rundt om spisebordet og taget en snak om, hvad der er ret og rimeligt.

Hvis vi fortsat skal have et velfungerende velfærdssamfund, går det ikke, at nogen snyder på vægten, bare fordi naboen måske har gjort det.

Nej, kære forældre. Tag en fornuftig snak med jeres børn, så de i stedet for at udstyre rygsækken med fup og svindel tager sund vestjysk fornuft med, når de en gang skal ud på et arbejdsmarked, der hellere ansætter fornuftige og ansvarsbevidste medarbejdere end svindlere og småkriminelle.