Vi bruger cookies!

dagbladetringskjern.dk bruger cookies til at give dig en god oplevelse og til at indsamle statistik, der kan være med til at forbedre brugeroplevelsen. Hvis du klikker på et link på www.dagbladetringskjern.dk, accepterer du samtidig vores cookiepolitik. Læs mere

240 km/t: Vanvidskørsel mellem Skjern og Holstebro blev filmet

Arkivfoto

240 km/t: Vanvidskørsel mellem Skjern og Holstebro blev filmet

Modtagerens email *:
Din e-mail *:
Dit navn *:
Evt. kommentar:

*) skal udfyldes.

To unge mænd filmede, mens de kørte 240 km/t på en hovedvej ved Holstebro - og det fortryder de sikkert i dag.

Holstebro/Skjern: To unge mænd filmede deres vanvidskørsel med 240 km/t på en hovedvej mellem Holstebro og Skjern. Efterfølgende lagde de videoen på Facebook, og det har nu fået konsekvenser. Den unge mand bag rattet har nu mistet sit kørekort og modtaget en bøde på 8000 kroner, ifølge TV Midtvest. De har desuden fået aktindsigt i den video, som viser, at de to unge mænd drøner afsted med 240 kilometer i timen - i hvert fald ifølge speedometeret.

- Kort og godt - jeg væmmes over sådan en adfærd, siger Henrik Glintborg, der er leder af færdselsafdelingen i Midt- og Vestjyllands Politi til TV Midtvest.

- Jeg kan simpelthen ikke forstå, at der er nogen, der kan køre rundt og prale med at sætte andres liv og helbred i fare, fortsætter han.

Det sted hvor videoen er filmet, sker der ofte ulykker, og det gør derfor lederen af færdselspolitiet endnu mere chokeret.

- Mennesker bliver slået ihjel, hvis man kører så hurtigt og så stærkt. Man overlever ikke et sammenstød med over 200 km/t, siger Henrik Glintborg til TV Midtvest.

Politiet fik et tip om, at videoen florerede på Facebook fra et forsikringsselskab, og så røg sagen en tur i retten.

I byretten blev den 20-årige frikendt - men Vestre Landsret mente, at videoen beviste, han havde kørt mindst 161 km/t. Det er grænsen for, hvornår man mister kørekortet. Samtidig fik den unge mand en bøde på 8000 kroner.