Vi bruger cookies!

dagbladetringskjern.dk bruger cookies til at give dig en god oplevelse og til at indsamle statistik, der kan være med til at forbedre brugeroplevelsen. Hvis du klikker på et link på www.dagbladetringskjern.dk, accepterer du samtidig vores cookiepolitik. Læs mere

Efter bredbånds-stop: Vi er nødt til at prøve igen

Niels Rasmussen ærgrer sig over fejlene i kommunens bredbåndsudbud. Han vil have et ansvar placeret både politisk og hos kommunens rådgivere. Arkivfoto

Efter bredbånds-stop: Vi er nødt til at prøve igen

Modtagerens email *:
Din e-mail *:
Dit navn *:
Evt. kommentar:

*) skal udfyldes.

Byrådsmedlem Niels Rasmussen (SF) er ked af, at det kommunale udbud ikke holdt, præcis som han havde frygtet. Men han er klar til at forsøge igen.

Ringkøbing-Skjern: Han fastholdt gennem lang tid, at det kommunale bredbåndsudbud lugtede.

I går fik byrådsmedlem Niels Rasmussen ret i sine bange anelser, da byrådet valgte at trække stikket til den kontrakt, der blev indgået for knap halvandet år siden i erkendelse af, at der var begået fejl i udbudsprocessen, og at den verserende EU-klagesag derfor næppe ville kunde vindes.

- Jeg er ærgerlig over, at det er endt sådan. Jeg tror, at hele byrådet har været grebet af tanken om at skaffe de hurtige internetforbindelser til hele kommunen. Desværre var der ikke anden udvej end at trække udbuddet tilbage, siger Niels Rasmussen.

Niels Rasmussen har interesseret sig ualmindelig meget for det kommunale udbud. Efter at have tygget sig igennem en stor del af de 13.000-14.000 dokumenter i sagen blev han overbevist om, at noget var galt. Udbuddet var ikke teknologineutralt, og kommunen fulgte ikke sine rådgiveres anbefalinger til punkt og prikke.

- Der er brugt mange ressourcer, og vi må skuffe en masse borgere. Det er jeg meget ked af, siger han.

Som udgangspunkt mener Niels Rasmussen, at han og kollegerne skulle have været mere kritiske, og så mener han, at de folkevalgte skulle have haft klar besked.

- Det er mit indtryk, at vi har været ude og prøve grænser af. Det ville jeg gerne have vidst. Vi fik at vide, at alt var foregået efter bogen. Men sådan var virkeligheden desværre ikke, lyder det.

SF'eren mener, at der skal placeres et ansvar for fejlene både politisk og hos kommunens rådgivere. Selv har han netop skrevet til Statsforvaltningen for at få afklaret, om han som byrådsmedlem kan blive stillet økonomisk ansvarlig for den brudte kontrakt.

Han har - ligesom resten af byrådet - ikke mistet modet, og er klar til at bakke op om et nyt udbud, som skal sikre borgere og virksomheder lynhurtigt internet.

- Vi er nødt til at prøve igen, for det er afgørende for vores kommune, at vi har ordentlige internetforbindelser, siger Niels Rasmussen.

Ifølge SF'eren er byrådet ikke blevet oplyst om, hvor meget det kommer til at koste kommunen at trække sig fra kontrakten til 70 millioner kroner.

Bredbåndskiks: Forlænger høringsfrist efter klage fra teleanalytiker
- Det er mit indtryk, at vi har været ude og prøve grænser af. Det ville jeg gerne have vidst. Vi fik at vide, at alt var foregået efter bogen. Men sådan var virkeligheden desværre ikke
Niels Rasmussen, byrådsmedlem for SF.