Vi bruger cookies!

dagbladetringskjern.dk bruger cookies til at give dig en god oplevelse og til at indsamle statistik, der kan være med til at forbedre brugeroplevelsen. Hvis du klikker på et link på www.dagbladetringskjern.dk, accepterer du samtidig vores cookiepolitik. Læs mere

DF overvejer også protest mod konstituering

Kristian Bøgsted (D) er så utilfreds med at være holdt udenfor konstitueringsforhandlingerne, at partiet overvejer kun at stemme for dele af konstitueringsaftalen. Arkivfoto

DF overvejer også protest mod konstituering

Modtagerens email *:
Din e-mail *:
Dit navn *:
Evt. kommentar:

*) skal udfyldes.

Dansk Folkepartis Kristian Bøgsted er så utilfreds med, at hans parti er kørt ud på et politisk sidespor, at han måske kun vil stemme for dele af konstitueringsaftalen.

Ringkøbing-Skjern: Forleden truede Kristendemokraterne, SF og Fjordlisten med at stemme i mod at Søren Elbæk (S) bliver ny viceborgmester.

Det sker for at markere deres utilfredshed med, at Socialdemokraterne midt i forhandlingerne med de mindre partier indgik en aftale med Venstre.

Nu rasler Dansk Folkeparti med sablerne. Partiets gruppeformand Kristian Bøgsted er nemlig utilfreds med, at ingen af de øvrige partier var parat til at indgå en aftale med Dansk Folkeparti efter valget.

Derfor overvejer partiet nu, om man kun vil stemme for dele af konstitueringsaftalen den 14. december.

- Vi finder det lidt sjovt, at alle de partier, der har råbt om åbenhed og dialog, på den måde spiller fornærmet over at få af samme skuffe, som de selv uddelte til andre, skriver Kristian Bøgsted i en pressemeddelelse.

På valgnatten holdt Dansk Folkeparti et møde med Venstre, som ifølge Bøgsted førte til "nul indflydelse". Det alternative flertal bestående af Socialdemokratiet, Kristendemokraterne SF og Fjordlisten ønskede slet ikke at inddrage Kristian Bøgsted i konstituerings-forhandlingerne dagen efter valget.

- Først da Venstre sjovt nok glemte os - eller hvad man nu vil kalde det - og fandt sammen med Socialdemokratiet, ville KD, SF og Fjordlisten snakke, og der var løbet jo kørt, konstaterer Bøgsted.

Han understreger dog, at Dansk Folkeparti er godt tilfreds med sine tildelte udvalgsposter, og at de to mandater har til hensigt at arbejde konstruktivt de kommende fire år.

Trussel om at trække støtte til ny viceborgmester