Vi bruger cookies!

dagbladetringskjern.dk bruger cookies til at give dig en god oplevelse og til at indsamle statistik, der kan være med til at forbedre brugeroplevelsen. Hvis du klikker på et link på www.dagbladetringskjern.dk, accepterer du samtidig vores cookiepolitik. Læs mere

Fjordlisten: Møllekriterier kan være værdiløse

Jan Holm Rasmussen vil forsikres om, at kommunens egne møllekriterier er overholdt i forbindelse med projektet. Arkivfoto

Fjordlisten: Møllekriterier kan være værdiløse

Modtagerens email *:
Din e-mail *:
Dit navn *:
Evt. kommentar:

*) skal udfyldes.

Nye Holmen-møllerne er på vej, men det skal sikres, at alle kriterier bliver overholdt, ellers er de intet værd, mener byrådsmedlem, som har krævet sagen på byrådsmødet.

Holmen: Da et snævert byrådsflertal sagde ja til seks nye vindmøller ved Holmen blev det samtidig forsikret, at man forudsatte, at de politisk besluttede vindmøllekriterier blev overholdt.

Men det tvivler byrådsmedlem Jan Holm Rasmussen fra Fjordlisten på, er sket. I hvert fald har han fået flere henvendelser fra naboer til de kommende møller, som kunne tyde på, at projektet er skudt i gang - inden de alle formaliteter var på plads. Blandt andet er der naboer, som siger, at de ikke har hørt fra projektmagerne.

-Det er afgørende, at kriterierne bliver overholdt. Det var netop en forudsætning for flertallets ja til vindmølleprojektet. Hvis ikke det sker, så er Ringkøbing-Skjern Kommunes kriterier jo fuldstændig værdiløse, siger Jan Holm Rasmussen.

Han har bedt om at få sagen på tirsdagens byrådsmøde for netop at sikre sig, at projektmageren har overholdt kommunens betingelser.

I et notat til politikerne skriver administrationen, at projektmagerens rådgiver har haft svært ved at træffe nogle af naboerne, men at de har fået en skriftlig orientering om projektets byggetilladelse. Administrationen konkluderer samtidig, at byrådets beslutning er fulgt.

Intet flertal for at stoppe mølleprojekt