Vi bruger cookies!

dagbladetringskjern.dk bruger cookies til at give dig en god oplevelse og til at indsamle statistik, der kan være med til at forbedre brugeroplevelsen. Hvis du klikker på et link på www.dagbladetringskjern.dk, accepterer du samtidig vores cookiepolitik. Læs mere


Handelen og turistvirksomheder mobiliseres til byrådsmøde om kystmøller

Et glimt fra borgermødet i Kloster i september 2016 om Vesterhav Syd-møllerne. Arkivfoto

Handelen og turistvirksomheder mobiliseres til byrådsmøde om kystmøller

Modtagerens email *:
Din e-mail *:
Dit navn *:
Evt. kommentar:

*) skal udfyldes.

Der skal lægges folkeligt pres på byrådet, når borgmester redegør for kommunens rolle i Vesterhav Syd-sagen, siger Tonny Lemqvist.

Ringkøbing-Skjern: Forud for byrådsmødet tirsdag i næste uge forsøger en gruppe Vesterhav Syd-modstandere at mobilisere størst muligt folkeligt pres på politikerne.

Det er på det kommende byrådsmøde, at borgmester Hans Østergaard (V) vil redegøre for kommunens rolle i Vesterhav Syd-sagen, foranlediget af ti spørgsmål stillet af Niels Rasmussen (SF).

Står det til en gruppe modstandere, skal byrådspolitikerne mødes af en stor gruppe borgere ved rådhuset, så der ikke hersker tvivl om, at byrådet fortsat skal kæmpe for at få havmøllerne flyttet længere væk fra kysten.

- Vi har henvendt os til forretningerne i Ringkøbing, Søndervig og Hvide Sande og opfordret dem til at møde op til byrådsmødet, lige som vi også opfordrer udlejningsbureauer og andre turistvirksomheder til at sende medarbejdere til mødet, så politikerne forstår budskabet. Det er jo i sidste ende de enkelte medarbejdere i handelen og turisterhvervene, som bliver ramt af møllerne, fortæller Tonny Lemqvist, Velling, der i læserbreve har markeret sig i debatten om de kystnære havmøller.

Selv om Vattenfall har afvist at ændre på den planlagte placering af de 20 møller ud for Holmsland Klit, nægter modstanderne at give op.

- Vores budskab er, at byrådet skal henvende sig til Christiansborg og skrive, at Vesterhav Syds placering blev til ved en manipuleret proces. Udbuddet skal gå om, så det opfylder VVM-redegørelsens krav om, at møllerne skal så langt ud i undersøgelsesområdet som muligt, og det er 20 kilometer. Møllerne skal derud, så vi kan bevare harmonien i naturens rige, siger Tonny Lemqvist.

Bent Brodersen, formand for Ringkøbing-Skjern Handelsråd, siger om opfordringen til at gå til byrådsmøde for at protestere:

- Det er tilkendegivet fra handelsforeningen, turistforeningen og handelsrådet, at jo længere ud møllerne kommer, desto bedre. Der er sendt et tydeligt signal. Hvorvidt man ønsker at deltage i en happening, er op til folk til selv. Det er et privat initiativ. Vi står ikke i vejen for det, men gør heller ikke noget aktivt for det.

Handelen og turistvirksomheder mobiliseres til byrådsmøde om kystmøller

Modtagerens email *:
Din e-mail *:
Dit navn *:
Evt. kommentar:

*) skal udfyldes.