Vi bruger cookies!

dagbladetringskjern.dk bruger cookies til at give dig en god oplevelse og til at indsamle statistik, der kan være med til at forbedre brugeroplevelsen. Hvis du klikker på et link på www.dagbladetringskjern.dk, accepterer du samtidig vores cookiepolitik. Læs mere

Knebent flertal vil give flere penge til lufthavn

Midtjyllands Lufthavn har fået nyt navn, chartertrafik og flere afgange, men det har foreløbigt ikke rettet op på den skrantende økonomi. Arkivfoto

Knebent flertal vil give flere penge til lufthavn

Modtagerens email *:
Din e-mail *:
Dit navn *:
Evt. kommentar:

*) skal udfyldes.

Midtjyllands Lufthavn har igen brug for mere kapital, men spørgsmålet splitter økonomiudvalget - i næste uge skal byrådet forholde sig til spørgsmålet.

Ringkøbing-Skjern: I flere omgange har Ringkøbing-Skjern og de øvrige ejerkommuner bag Midtjyllands Lufthavn i Karup hjulpet lufthavnen med ekstra millioner til den skrantende drift.

Men nu skal det være slut, hvis man spørger viceborgmester Kristian Andersen (KD), der sammen med Venstres Jakob Agerbo og Alternativets Peder Sørensen afviste at bevilge flere penge, da sagen blev behandlet i økonomiudvalget.

I 2014 stemte Kristendemokraterne også imod en kapitaludvidelse, og det nej fastholder de altså. Dermed stemte tre af de syv medlemmer af økonomiudvalget nej til kapitaludvidelsen.

- Jeg er ærlig talt overrasket over, at lufthavnen spørger om flere penge igen. Senest har vi hørt om fremgang i passagertallet og der er lanceret et nyt navn, så jeg troede at udviklingen var vendt. Jeg mener ikke, at det er vores opgave at blive ved med at poste penge i lufthavnen, og derfor siger jeg nej, siger Kristian Andersen.

Borgmester Iver Enevoldsen (V) ser anderledes på sagen.

- Det er vigtigt, at vi stadig har en lufthavn. Det er også en del af vores infrastruktur. Der er en række tiltag i gang, som jeg mener, vi skal have lov til at se virkningen af. Jeg havde også regnet med, at den seneste saltvandsindsprøjtning var den sidste. Men det var altså ikke nok, siger borgmesteren.

Ringkøbing-Skjerns andel af kapitaludvidelsen udgør knap 440.000 kroner om året de kommende to år. Byrådet skal diskutere sagen på tirsdag den 12. september.

Bibliotek fejrer Cirkelines fødselsdag