Vi bruger cookies!

dagbladetringskjern.dk bruger cookies til at give dig en god oplevelse og til at indsamle statistik, der kan være med til at forbedre brugeroplevelsen. Hvis du klikker på et link på www.dagbladetringskjern.dk, accepterer du samtidig vores cookiepolitik. Læs mere


Lokalområdets smede har Danmarksrekord i efteruddannelse

Vestjyske smede er gode til at efteruddanne sig. Her et motiv fra pumpefabrikken Landia i Lem. Arkivfoto: John Randeris

Lokalområdets smede har Danmarksrekord i efteruddannelse

Modtagerens email *:
Din e-mail *:
Dit navn *:
Evt. kommentar:

*) skal udfyldes.

Metal Skjern-Ringkøbing kan glæde sig over at være den afdeling i Danmark, hvor flest medlemmer deltager i efteruddannelse.

RINGKØBING: Smedene i Ringkøbing-Skjern Kommune er Danmarksmestre ...

Danmarksmestre i at efteruddanne sig!

Det viser en ny statistik fra Dansk Metal over andelen af svende, der inden for det seneste års tid har været på efteruddannelse.

I Metal Skjern-Ringkøbing er tallet 22,6 procent, hvilket er langt over gennemsnittet for alle landets Metal-afdelinger på 16 procent.

På andenpladsen kommer Metal Bjerringbro-Silkeborg med 21,7 procent og Metal Vest med 21,4 procent, de eneste andre afdelinger over 20 procent.

Tallene glæder selvfølgelig den lokale Metalformand, Helge Albertsen, men efteruddannelse er også nødvendig, understreger han:

- Teknologien og dermed automatiseringen løber stærkt, og kommer til at løbe endnu stærkere. Vi har mange medlemmer med en forældet uddannelse, der kan blive ramt af den udvikling, og svaret er hele tiden at efteruddanne sig og benytte sig af de mange gode muligheder, vi har i vores overenskomst, hvor man får 85 procent løndækning og gebyr og transport betalt.

Han understreger, at Metal Skjern-Ringkøbing "har fokus på at få italesat behovet for opkvalificering og efteruddannelse".

- På fyraftensmøder med kollegerne og på tillidsmandsmøder har vi det oppe hver gang, understreger han.

Mens det er tæt på en fjerdedel af medlemmerne i Skjern-Ringkøbing, der det seneste år har været på efteruddannelse ser det skidt ud undre steder.

Agterlanterne er Metal Roskilde, hvor kun 9,8 procent har været på efteruddannelse.

Lokalområdets smede har Danmarksrekord i efteruddannelse

Modtagerens email *:
Din e-mail *:
Dit navn *:
Evt. kommentar:

*) skal udfyldes.