Vi bruger cookies!

dagbladetringskjern.dk bruger cookies til at give dig en god oplevelse og til at indsamle statistik, der kan være med til at forbedre brugeroplevelsen. Hvis du klikker på et link på www.dagbladetringskjern.dk, accepterer du samtidig vores cookiepolitik. Læs mere


100 hårde kilometer trækker løbere fra nær og fjern

Thomas Lønbæk - den travle mand til højre! - i gang med at sikre forplejningen til deltagere i sidste års Ringkøbing Fjord ultraløb. Arkivfoto Poul Osmundsen.

100 hårde kilometer trækker løbere fra nær og fjern

Modtagerens email *:
Din e-mail *:
Dit navn *:
Evt. kommentar:

*) skal udfyldes.

Ringkøbing Fjord Rundt, der blev løbet første gang i 2017, bliver den 25. august i år for alvor internationalt; deltagere fra nær og fjern.

RINGKØBING: Da Thomas Lønbæk sidste år skød Ultraløbet Ringkøbing Fjord Rundt i gang, var det nærmest ment som et eksperiment.

Han ville gerne dele sin glæde ved naturen i den egn, han selv er opvokset i, med andre løbere.

Men hvor mange ville deltage?

Mange, viste det sig: Løbet blev en stor succes. De 100 startnumre blev hurtigt udsolgt, og over halvdelen valgte at tage den hårde tur på 100 kilometer rundt om Ringkøbing Fjord.

Resten fordelte sig på maraton- og halvmaraton-distancerne.

Forsøget var gået så godt, og løbernes tilbagemeldinger var så positive, at Thomas Lønbæk lynhurtigt besluttede sig for at gentage løbet den 25 august i 2018.

Der er stadig et godt stykke tid til start, men allerede nu kan Thomas Lønbæk glæde sig over, at interessen for at deltage, er stor. Et halvt hundrede har tilmeldt sig, hvoraf størstedelen tager den lange distance.

Som en kvindelig deltager sagde til Dagbladet sidste år, så Ringkøbing Fjord Rundt et ret unikt ultraløb.

- Normalt løber man på en rundstrækning; det er sjældent, man kan løbe 100 kilometer fra punkt a til punkt b uden at passere det samme punkt flere gange, sagde hun.

Ultraløbet Ringkøbing Fjord Rundt
Ultraløbet Ringkøbing Fjord Rundt løbes i år lørdag den 25. august.Ruten på 100-kilometer-løber tæt på fjorden, igennem et varieret landskab, fra Skjern Ådals enge, over fuglereservatet Værneengene til lyngstrækninger, marehalm og klitter på Holmsland og tilbage til Ringkøbing ad Fjordstien.

Ud over ultradistancen på 100 kilometer kan man vælge at løbe maraton eller halvmaraton. Alle distancer har start og mål ved Vesterhavshallen i Ringkøbing.

Løbet arrangeres af Thomas Lønbæk, der bliver støttet af en række frivillige hjælpere og bakket op af lokale sponsorer.

Læs mere her, hvor man også kan tilmelde sig en af løbets distancer:

http://www.fjordenrundt100.dk/

Fra mange lande

Det er en formel, der ikke bare tiltrækker ultraløbere fra Danmark men også det store udland.

Foreløbig er der løbere fra Norge, Tyskland, Færøerne, Finland, Polen og fra alle egne af Danmark på startlisten.

- Løberne kommer fra nær og fjern. En af årets deltagere på 100 km er Pia Hansson, som er den kvinde i Danmark, der har løbet flest maratonløb, siger Thomas Lønbæk.

- Sidste år var der et deltagerloft på 100. Vi regner i år med nærmere de 200 deltagere. I år er der eftertilmelding, hvilket betyder, at man blot kan møde op med Vesterhavshallen på løbsdagen og få sit startnummer til 100 kilometer, maraton eller halvmaraton.

Der er dog penge at spare ved at tilmelde sig før den 1. august, hvor deltagergebyret stiger.

De samme ruter

I store træk følger årets løb det vellykkede mønster fra sidste år, og ruterne vil være de samme.

Der vil ligesom sidste år være morgenkaffe med brød til ultraløberne. Alle deltagere vil også i blive beværtet med et varmt måltid, når de når i mål, og undervejs på ruterne vil der være gode depoter.

Depotet ved Surfspot vil være bestyret af ROFI's Løbeklub, der skaber en fest for løberne på vej mod mål.

- Som noget nyt i år vil den cyklende pølsemand Toms Cykelcafe byde ultraløberne på en pølse ude på ruten. Vi føler os overbevist om, at det vil være en velkommen opmuntring for løberne efter 50 kilometer, siger Thomas Lønbæk.

Der er også tænkt på dem, der gerne vil følge med i, hvordan det går løberne på deres lange tur.

- Vi vil i år gøre løbet mere publikumsvenligt, blandt andet ved at levere mellemtider, sådan at man som tilskuer får bedre mulighed for at følge løberne ude på ruten, siger Thomas Lønbæk.

Der er også tænkt på underholdning for løberne undervejs. Hvori den består, vil Thomas Lønbæk dog først senere løfte sløret for.

100 hårde kilometer trækker løbere fra nær og fjern

Modtagerens email *:
Din e-mail *:
Dit navn *:
Evt. kommentar:

*) skal udfyldes.