Vi bruger cookies!

dagbladetringskjern.dk bruger cookies til at give dig en god oplevelse og til at indsamle statistik, der kan være med til at forbedre brugeroplevelsen. Hvis du klikker på et link på www.dagbladetringskjern.dk, accepterer du samtidig vores cookiepolitik. Læs mere


17-årige Cecilie er stadig forsvundet

Har du set 17-årige Cecilie Agerskov? Så kontakt hendes mor, Marianne Agerskov Kristensen eller politiet. Privatfoto.

17-årige Cecilie er stadig forsvundet

Modtagerens email *:
Din e-mail *:
Dit navn *:
Evt. kommentar:

*) skal udfyldes.

Ung pige fra Stadil savnes fortsat; forældre frygter, at hun går i selvmordstanker.

OPDATERET: Cecilie er fundet igen.

STADIL: Den 17-årige Cecilie Agerskov, der forsvandt fra hjemmet i Stadil fredag morgen, savnes stadig.

Hverken politiet eller hendes mor, Marianne Agerskov Kristensen, havde hørt noget fra hende søndag formiddag.

Den unge pige forlod hjemmet på Skelmosevej 15 i Stadil fredag morgen, og blev sidst set omkring klokken 8.00 ved bus nr. 26 ved Skjern Station; bussen kører til Holstebro.

Siden da har ingen hørt fra hende, og der har ikke været aktivitet på hendes telefon.

Marianne Agerskov Kristensen frygter, at der kan være tilstedt datteren noget alvorligt, idet hun over for en tredje person har givet udtryk for selvmordstanker.

Politiet er underrettet, men Marianne Agerskov Kristensen beder også offentligheden om hjælp til hurtigst muligt at finde Cecilie.

Da hun sidst blev set, var hun iført blå cowboybukser, hvide kondisko og sportstrøje. Hun er 170 centimeter høj, og bærer briller; desuden har hun bøjle på tænderne.

Ingen har set hende

Cecilie går på Efterskolen DHE i Skjern, og gav først anledning til bekymring sidste søndag aften.Hun havde været i Give for at besøge sin kæreste, men var ikke dukket op på efterskolen søndag aften.

Politiet fik anmeldelse om sagen, og fandt hende hos kæresten mandag morgen.

Hendes forældre hentede hende i Herning mandag eftermiddag, og tog hende med hjem til Stadil, hvor hun har opholdt sig, indtil hun forsvandt.

Marianne Agerskov Kristensen har selv været i Give for at tjekke, om hun skulle være vendt tilbage til kæresten, men her var hun ikke, og ingen har altså set hende siden fredag morgen.

Til Dagbladet oplyser politiet, at man har fået en anmeldelse om Cecilies forsvinden, men at man ikke har fundet hende, og man har heller ikke hørt fra nogen, der har set hende.

Marianne Agerskov Kristensen håber, at nogen har set datteren, og at de i så fald vil bede hende kontakte familien, så de kan få sikkerhed for, at hun er i god behold.

Hun kan træffes på telefon 50428187.