Vi bruger cookies!

dagbladetringskjern.dk bruger cookies til at give dig en god oplevelse og til at indsamle statistik, der kan være med til at forbedre brugeroplevelsen. Hvis du klikker på et link på www.dagbladetringskjern.dk, accepterer du samtidig vores cookiepolitik. Læs mere


Badmintonskole og DGI-trænere kommer til Ringkøbing

Ringkøbing Badmintonklub og Rindum SU holder DGI Badmintonskole i weekenden. Foto: Arkiv

Badmintonskole og DGI-trænere kommer til Ringkøbing

Modtagerens email *:
Din e-mail *:
Dit navn *:
Evt. kommentar:

*) skal udfyldes.

I weekenden får unge badmintonspillere i Ringkøbing og Rindum undervisning udefra, når der afholdes badmintonskole i Vesterhavshallen.

Ringkøbing: Efterårsferien er på trapperne, og flere steder bliver den aktiv. Blandt andet lørdag og søndag i Vesterhavshallen, hvor badmintonspillere fra Ringkøbing Badmintonklub og Rindum SU får besøg.

Her er der nemlig badmintonskole, hvor de unge kan udvikle deres spil. Badmintonskolen har plads til 20 spillere, og kort før weekenden er man oppe på 15 deltagere:

- Lørdag får vi besøg af to trænere fra DGI. Jeg er også med som hjælpetræner, og det samme er træneren fra Rindum, siger Torben Adolfsen, der er træner i Ringkøbing Badmintonklub.

Noget andet end daglig træning

Med DGI's badmintonskole venter to intense dage fra klokken 09:00 om morgenen til 15:00 om eftermiddagen. Og i Ringkøbing Badmintonklub glæder man sig:

- De unge kan prøve en anden træner end den, de har til daglig. De kan prøve nogle nye øvelser, og jeg tror, at det kommer til at give dem meget. Det gør det også for mig som træner, for jeg kan få nogle øvelser at se, jeg ikke plejer at bruge, fortæller Torben Adolfsen.

Arrangementet i weekenden arrangeres i samarbejde med Rindum SU, og de to klubber har samarbejdet siden foråret 2017. Et samarbejde som Ringkøbing-træneren gerne vil have endnu mere ud af:

- Vi har ikke noget at lave så meget sammen endnu. Vi har haft et stævne og nogle fælles træninger, men vi skal gerne have mere. Det vil vi gerne arbejde for, siger Torben Adolfsen.