Vi bruger cookies!

dagbladetringskjern.dk bruger cookies til at give dig en god oplevelse og til at indsamle statistik, der kan være med til at forbedre brugeroplevelsen. Hvis du klikker på et link på www.dagbladetringskjern.dk, accepterer du samtidig vores cookiepolitik. Læs mere

Borgmesteren om testmøller: En god afgørelse

Borgmester Iver Enevoldsen er glad for, at der bliver plads til både lufthavn og testmøller. Arkivfoto.

Borgmesteren om testmøller: En god afgørelse

Modtagerens email *:
Din e-mail *:
Dit navn *:
Evt. kommentar:

*) skal udfyldes.

Iver Enevoldsen (V) tror, at der nu kan skaffes byrådsopbakning til testmøller i Velling Mærsk.

STAUNING: Borgmester Iver Enevoldsen (V) tror på, at der nu kan skabes opbakning i byrådet til to testmøller i Velling Mærsk.

Det sker, efter at den styregruppe, der har arbejdet med en ny model for at sikre et harmonisk samspil mellem Stauning Lufthavn og testmøllerne, er kommet med en enig indstilling til byrådet.

I denne foreslår styregruppen - der er sammensat af repræsentanter for henholdsvis projektmagerne, lufthavnen og lufthavnens brugere - at der opstilles to forsøgsmøller mod at projektudviklerne betaler for en teknisk opgradering af Stauning Lufthavn og for udgifterne ved at drive den.

- I byrådet sagde vi i november sidste år nej til de fire møller, men vi vedtog at lade styregruppen undersøge, om der var mulighed for at opsætte to møller, uden at det kom i konflikt med lufthavnen.

- Jeg er meget tilfreds med, at styregruppen nu er nået frem til et resultat, hvor alle er enige, siger Iver Enevoldsen.

Vestas stadig interesseret i testmøller

I byrådet igen

Styregruppen er nået frem til, at skal der rejses to testmøller i den nordlige del af Velling Mærsk, skal projektudvikleren betale for anlæg og drift af nogle tekniske opgraderinger.

Der skal således etableres et ILS - et instrument-landingssystem - og højintenst banelys på begge baner, en radaropkobling og en automatisk vejrstation.

Det vil koste 11 millioner kroner og afledte driftsomkostninger på 400.000 kroner om året, så længe forsøgsmøllerne står der.

- Det er et godt stykke arbejde, styregruppen har lavet, fastslår han.

Iver Enevoldsen er overbevist om, at denne model vil få støtte i byrådet.

- En stor del af byrådet er markant positiv over for testmøllerne, hvis de kan rejses, uden at det går ud over lufthavnen, siger han.

Set med Iver Enevoldsens øjne er det af stor betydning, at lufthavnen kan fortsætte og endda få et teknologisk løft, samtidig med at Vestas får mulighed for at afprøve testmøller tæt på fabrikken i Lem.